Vand skaber nyt liv i Bornholms natur

02-12-2016

Mere vand i naturen giver vildere natur, en større biodiversitet og storslåede naturoplevelser. Derfor giver Naturstyrelsen gennem flere store projekter plads til mere vand på de bornholmske naturarealer.

Hagemyr i den vestlige del af Almindingen 22. november 2016. Genskabt i 2016. Før genopretningen var området drænet og dækket af plantet rødgran. (Foto: Bent Erik Kjær-Pedersen, Naturstyrelsen).

En gang var omkring en fjerdedel af Danmarks landareal dækket af søer, sumpe, moser og enge. Men ligesom i resten af Danmark er Bornholms vådområder blevet drænet i stor stil. Dræningen er sket ved både grøftegravning og nedlægning af drænrør.  På den måde er landskabet tørret ud, og mange søer, sumpe og moser er helt forsvundet.

Naturnær drift betyder mere vand
Den omfattende dræning betød tilbagegang for de mange arter af planter og dyr, der er knyttet til ferske vande. Da staten i 2005 gik over til naturnært skovbrug, betød det et farvel til dræning i Naturstyrelsens skove. Efterhånden som skovdriften overgår til naturnær drift ophører vedligeholdelsen af dræn i statens skove, med mindre Naturstyrelsen har pligt til at vedligeholde dræn af hensyn til afledningen af vand fra opstrøms private arealer. Drænkanaler vil ofte afvande områder i mange årtier, selv om de ikke bliver vedligeholdt. Visse steder blokerer vi derfor direkte drænsystemer for at genskabe søer og vådområder hurtigt.


I efteråret 2016 blokerede vi således den dybe drænkanal, der har afvandet Hagemyr i den østlige del af almindingen. Nu er Hagemyr genskabt som vådområde. Det gavner plante- og dyrelivet og forøger landskabsoplevelsen. Den øgede vandstand på statens arealer gør i det hele taget variationen i planteliv, dyreliv og landskab større til glæde for publikum. I Almindingen kommer det meste af vandet fra højtliggende skovområder. Skoven holder på jorden og skovbunden virker som vandrensningsfilter. Derfor er vandet fra Almindingen meget rent. Det rene vand er forudsætning for forekomsten af mange sjældne arter, blandt andet den kæmpestore brede vandkalv, som ud over et enkelt sted i Rold Skov kun kendes fra Bornholm.  Læs mere om forvaltningen af vores arealer i vores driftsplan.

undefined
Bred vandkalv – en af de største og sjældneste biller i Danmark. Den bliver op til 5 cm lang. I nyere tid er den i Danmark kun kendt fra Bornholm samt et enkelt sted i Rold Skov. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Traner er blandt de vandfugle, der har glæde af, at Naturstyrelsens arealer bliver mere våde. (Foto: Carsten Andersen, DOF Bornholm).
Traner er blandt de vandfugle, der har glæde af, at Naturstyrelsens arealer bliver mere våde. (Foto: Carsten Andersen, DOF Bornholm).

Nyt vandprojekt i Almindingen
Ud over dette, er der fra EU, en privat fond og fra regeringens side stillet skarpt på genopretning af vådområder på Bornholm. I september 2016 bevilgede 15. Juni Fonden således midler til projektet SemiAquaticLife. Det er et såkaldt LIFE-projekt under EU, hvor EU betaler den ene halvdel og den danske stat betalet den halvdel.  En del af projektet omfatter pleje og genopretning af vådområder i Almindingen. Projektet skal forbedre vilkårene for sjældne og truede arter af padder og insekter i området. Over de næster fire år er der i alt 1,2 mio. kroner til opgaven med pleje og genopretning af vådområder i Almindingen.

Sumpviol – Danmarks sjældneste og mest storblomstrede viol. I Danmark er den kun kendt fra Vallensgård Mose ved Ekkodalen. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).
Sumpviol – Danmarks sjældneste og mest storblomstrede viol. I Danmark er den kun kendt fra Vallensgård Mose ved Ekkodalen. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Genopretning af Bornholms største vådområde
Endelig vil regeringen ifølge regeringsgrundlaget fra 27. november 2016 ”genetablere Bornholms største moseområde – Ekkodalen. Det vil understøtte vigtige og sårbare forekomster af en række plantearter samt udbygge områdets store betydning for fugle. Området vil byde på storslåede naturoplevelser, da området kan overskues oppe fra Almindingsskrænten, som rejser sig nord for moseområdet.”

Det handler mere præcist om at hæve vandstanden og genskabe enge, moser og søer i Ekkodalens sydvestlige del.  Det vil blandt andet gaven den store sumpviol, som har sin eneste danske forekomst i området.

Landskabet syd for Ekkodalsskrænten skal være mere vådt til gavn planteliv, dyreliv og publikum. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).
Landskabet syd for Ekkodalsskrænten skal være mere vådt til gavn for planteliv, dyreliv og publikum. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).