Salg af sankebrænde og selvskovning ved Naturstyrelsen Thy

15-02-2016

Ny praksis for salg af sankebrænde og selvskovning er blevet en succes

undefined

Praksis for salg af sankebrænde og selvskovning ved Naturstyrelsen Thy er blevet ændret, således at det nu foregår via brændebutikken. Det sker som en del af et landsdækkende tiltag.

I brændebutikken kan man hurtigt skabe sig et overblik over, hvad der er til salg af henholdsvis brændestakke, sankebrænde og selvskovning i en given plantage. For hver salgsenhed vil der være et kort, der viser placeringen i plantagen, samt en kort beskrivelse med relevante informationer og et billede. Derudover bliver de aktuelle salgsobjekter markeret med spraymaling, således at de er nemme at lokalisere ude i felten.

Salget af sankebrænde og selvskovning via brændebutikken ved Naturstyrelsen Thy er gået over alt forventning, og der vil snarest blive lagt flere salgsenheder op. Der vil dog blive lukket for salget af sankebrænde og selvskovning ved Naturstyrelsen Thy i perioden 1. maj til. 1. oktober.

Kontakt

Thorkild Sørensen

Skovfoged