Padderokker i Åremyr - et levn fra Kultiden

03-05-2016

I det lave vand omkring Åremyr i Almindingen vokser dyndpadderokkerne tæt. Padderokkerne havde deres storhedstids i Kultidens skove for over 300 millioner år siden. I dag er der kun 16 ret små arter tilbage på Jorden. De 9 findes i Danmark. Dyndpadderokken er den mest farverige af alle padderokker.

Når man kører gennem Almindingen passerer man skovsøen Åremyr, der ligger smukt, hvor landevejen svinger skarpt omkring klippeknuden Jomfrubjerget. Søen er kunstig. Frem til først i det 19. århundrede lå en højmose på stedet. Men tørven blev gravet væk, og stedet blev til en sø. Læs mere om Åremyr her

Nu er søen et yndet udflugtsmål. Der er borde og bænke, en teltplads og en vandresti rundt om søen. Der er åkander og kabbelejer og et væld af frodige sumpplanter. En af de karakteristiske planter på lavt vand er dyndpadderokken, som bliver stor og kraftig i Åremyr.

Padderokkerne havde deres storhedstid i Kultidens skove for over 300 millioner år siden, hvor de kunne blive op til 30 meter høje træer. Kultidens skove dannede tørv, som siden blev til stenkul. I dag er der kun få og ret små arter af padderokker tilbage på Jorden. Af verdens blot 16 nulevende arter af padderokker findes de 9 i Danmark. Dyndpadderokken kan blive op til én meter høj og er den mest farverige af alle padderokker.

Dyndpadderokken er særlig flot i april-maj, hvor den står med lige, glatte skud. Skuddene er hule, og deres farver og sirlige strukturer træder klart frem, når man ser dem i modlys i lav sol. Senere på sommeren får planterne tynde, grønne sidegrene. Padderokker er sporeplanter, der har eksisteret i godt 400 millioner år. Det er næsten dobbelt så længe som blomsterplanterne, som dominerer på Jorden i dag. I stedet for blomster udvikler padderokker små, mørke "aks" på skudspidserne. "Aksene" producerer millioner af mikrospiske sporer, som vinden spreder vidt omkring.
 



undefined
Skud af dyndpadderokker. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).