Ny servicebygning ved Svinkløv Camping

18-03-2016

Svinkløv Camping indvier ny servicebygning i påsken

undefined

I år er åbningen af Svinkløv Camping – der altid sker op til påsken – ekstra spændende. Årsagen er, at der hen over vinteren er bygget en ny reception og butik.

I stedet for den gamle butik og forpagterbolig mødes man nu af en velintegreret bygning i stil med de øvrige bygningssæt på pladsen. Fælles for alle bygningerne er nu en tidløs arkitektur, der er passet ind i det smukke landskab. Gæsterne vil nu kunne betjenes i nye og velindrettede lokaler. Samtidigt har pladsen fået tiltrængte personalefaciliteter og et kontor med udkig til pladsen.

Hans Sørensen, der er pladsens forpagter og daglige leder, glæder sig til den kommende sæson. Han har mærket stor interesse for byggeriet og markerer åbningsdagen og den nye bygning sammen med fastliggerne med en lille sammenkomst. Butikken vil have de sædvanlige dagligvarer, og sidste års store succes bake-off er også en del af den nye butik. Svinkløv Camping er nu klar til sæsonen.

Se mere om campingpladsen på www.svinkloevcamping.dk.