Bornholm bugner af brombær

01-09-2016

Vidste du, at vilde brombær er sødere og mere smagfulde, end dem i din have?

Sensommeren og efteråret er brombærtid. Og der er masser af brombær at plukke på Bornholm i år - ikke mindst i klippeterrænet. De vilde brombær optræder i et væld af forskellige småarter, som er svære at kende fra hinanden. De er lidt forskellige i farve og størrelse, men de er alle spiselige og velsmagende. Læs mere her om brombær og hvordan, man kan bruge dem.

 

Rundt omkring på Bornholm kan man se, det er blevet sæson for brombær. Med den vægt, de store klaser af plukkemodne brombær giver, kæmper rankerne for at holde sig oprejste. Især ved Gamleborg og Slotslyngen, har brombærkrattene overtaget de solrige og åbne pladser, så de kan få det sidste ud af solens kraft, inden vi går mod de mørkere tider, hvor sommeren afløses af efteråret.


Brombærplanten
Brombær er en flerårig plante. Det er delvist stedsegrønne og kratdannende buske, som er til at finde i skove, krat og hegn. Det første år vokser de frem som lange ranker, og først året efter blomstrer de og sætter frugt. Herefter visner de ofte ned i den følgende vinter. Bærrene er flerfoldsfrugter, der starter som grønne, og efterhånden som modningen skrider frem, går de fra at være røde til helt sorte bær.  De blomstrer i juni- juli, og fra slut august til ind i oktober er bærrene modne.

Når man tager forsigtigt om bærret, falder det af, hvis det er fuldmodent og spiseklart. Hvis bærret giver for meget modstand og ikke vil slippe, skal man lade det sidde - ellers får man et surt brombær.

Brombær trives godt og får de bedste bær på tørre og solrige lokaliteter, men planten ses også i skove og andre skyggefulde steder.

Der findes omkring 100 forskellige såkaldte småarter af brombær. Småarter formerer sig ukønnet (sætter frø uden bestøvning) De mange småarter er svære at skelne fra hindanden, da det ofte er små forskelle i blomster, bær og bladform, der adskiller dem. Som brombærplukker vil man opleve, at der er mange slags brombær af forskellig smag, størrelse og farvenuance. Så kvaliteten af arterne svinger, men er alle spiselige.

Brombær tilhører rosenfamilien, som er en stor familie. I rosenfamilien optræder andre kendte planter, som vi holder af at dyrke i vores haver, men som også ses vildt. Det er bl.a. jordbær, æble, blommer, hindbær og kirsebær. Planterne i denne familie har alle blomster med 5-tallige kronblade og mange støvdragere. 


undefined

Blomster og knopper på en brombærranke. Brombær blomstrer mest i juni-juli , men enkelte ranker  blomstrer så sent som august og september. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).


Forveksling
Brombær kan minde om korbær, men det er uden problemer, da  korbær også er spiselige. Dog er korbær mere vandende i smagen end brombær.

Korbær kendes fra brombær på de blåduggede bær med få og ret store delfrugter. Brombærrene har sorte og skinnende bær.

Historisk anvendelse
Brombær er hjemmehørende i Danmark og har været brugt flittigt gennem tiden, både i madlavning og lægekunsten.

Bladene har et højt indhold af garvesyre og er blevet brugt til te mod tuberkulose, og afkog af bladende med vand og vin skulle være virksomt mod diarré og betændelsestilstande i mund og svælg. Der findes ingen kliniske studier, som kan understøtte anvendelsen af brombær, men planten benyttes ofte i folkemedicinen.


Opskrifter
Sensommeren og det tidlige efterår er de måneder, hvor syltning og andet godt står på dagsordenen, så vi er klar til vinteren. Så hvorfor ikke også lave en brændevin på brombær, der er drikkeklar- og til at lune sig på, i de kolde vintermåneder?


Brombærbrændevin:

Ingredienser:

- 300 g brombær

-1 flaske Brøndums snaps, vodka eller anden form for brændevin

 

Fremgangsmåde:

Når brombærjagten er overstået og fangsten er i hus, kommes brombærrene i en flaske (det er bedst at undlade at skylle bærrene, hvis de skylles, så sørg for at tørre dem grundigt).

Hæld herefter den ønskede spiritus på flasken med brombær og lad den trække.

Efter en månedstid kan man smage på brændevinen, men jo længere, den trækker, jo bedre bliver den. Det anbefales at lade den trække i 3 måneder. Hvis man har tålmodigheden med sig, kan man lade den trække i et år.

Efter brændevinen har trukket, kan man fortynde og smage til med den valgte spiritus.


Brombærsalsa

Ingredienser:

-300 g brombær

- 2 pastinakker (små tern)

- 2 rødløg (i tynde både)

- 2 æbler (i tynde både)

- 2,5 dl vand (rødvin kan også bruges)

- 2,5 dl eddike (evt. æbleeddike)

- 150 g sukker

- frisk timian (tørret kan også bruges)

- salt og peber

- evt. chili-, hvis man ønsker salsaen stærk

Fremgangsmåde:

Kom vand, eddike, sukker og timian i en gryde og lad det koge op

Kom æbler, løg og pastinakker i lagen og lad det simre i 5-10 min.

Tilsæt brombærrene og lad dem koge med i 2 min. under omrøring

Smag til med salt og peber (evt. chili). Kan serveres både kold og varm, og går godt til vildt.

 

Brombær kan bruges på i en masse madlavning. Det er kun fantasien der sætter grænser. Prøv i salater, kager, is og sorbet og selvfølgelig også i marmelader. Hvis det skulle ende ud i, at man ikke kan få brugt alt, hvad man har samlet, er brombær velegnet til at fryse, og de smager himmelsk i en smoothie.

God fornøjelse!

undefined

Umodne grønne brombær ved ruinen Gamleborg. De visne støvdragere fra blomsten sidder stadig mellem delfrugterne på bærret. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).