Åbent hus og svampedag på Kelstrup Naturskole

22-09-2016

Lørdag den 1. oktober kl. 12-16, slår Kelstrup Naturskole dørene op til en hyggelig dag i skoven med et væld af sjove, spændende og udfordrende naturaktiviteter for hele familien!

undefined

Alle interesserede er velkomne til at møde op og prøve nogle af vores mange aktiviteter.

Der vil være guidede svampeture med Foreningen for Svampekundskabens Fremme fra kl. 12.30-14.30. På Naturskolen kan man også bese udstillingen med alverdens svampe fra skoven. Er man til store maskiner, holder Hønsnap Grusgrav ”åben grusgrav” og viser maskiner og grusgrav frem. For de aktive kan der prøves o-løb og mtb i skoven, og for den søde tand er der honning at smage, ved den lokale biavler. Der vil selvfølgelig være masser af aktiviteter på naturskolens område.

Tid: Lørdag den 1. oktober kl. 12-16

Mødested: Kelstrup Naturskole, Stokkebrovej 1B, 6340 Kruså

Yderligere information om arrangementet kan fås ved henvendelse til:

Naturvejleder/naturskoleleder

Mik Haar

Tlf.: 2028 9921, mail:

Kelstrup Naturskole