Naturstyrelsen Trekantsområdet registrerer rovfuglereder

07-04-2017

Naturstyrelsen Trekantsområdet brugte en dag i marts i Boller Nederskov, hvor der var fokus på at spotte rovfuglereder. Dagen blev brugt i kyndigt selvskab med Kurt Storgaard, der beredvilligt pegede og fortalte om redernes typiske placering, udformning og hvilke fugle der kunne benytte dem i fremtiden.

Rovfuglereder i Trekantsområdet

Første forudsætning for at kunne tage hensyn til rovfuglene i Statens skove, er at vide hvor de bor, og hvilke forhold de foretrækker. Derfor blev der i marts afholdt et rovfuglerede-kursus for medarbejderne i Naturstyrelsen Trekantsområdet.

Dagen startede med et oplæg fra Kurt Storgaard med fokus på de forskellige rovfugles redebygning og yndlingsplaceringer i træerne og skoven. Kurt har gennem mange år kigget på rovfugle og deres reder, og har også været aktiv ringmærker af rovfugle. Denne ekspertviden delte han beredvilligt ud af.

undefined

Her på billedet ses den anden musvågerede, der blev fundet i dagens løb. Kurt Storgaard fortæller om bredden på reden, og hvordan den adskiller sig fra andre rovfugles reder.

Som en skattejagt

Med kikkert over skulderen og blikket rettet mod træernes grene, blev resten af dagen brugt i Boller Nederskov, hvor mandskabet fra Trekantsområdet blev delt op og sendt på ekspedition på udkig efter redetræer. De fundne reder blev markeret på et kort, så de kunne blive genfundet til eftermiddagens gennemgang af rederne, og senere blive indtastet i naturstyrelsens Pas-På-kort. En del af rederne var ganske rigtigt rovfugle, f.eks. hvepsevåge og musvåge, mens nogle af rederne viste sig at være kragereder.

undefined

Her ses skovarbejdere og funktionærer i færd med at iagttage en hvepsevågerede, der desværre er udenfor billedet. Hvepsevåger kommer først til Danmark hen på foråret, når løvtræerne har fået blade. Derfor er en hvepsevågerede altid bygget med bladfyldte grene.

Pas-På-kortet er den lille hjælper

Rovfuglerederne registreres på det såkaldte pas-på-kort. Det er et kort der indeholder punkter, som man skal passe særligt på, når man arbejder i skoven. Rovfuglereder og redetræer er én af de elementer i naturen, der bliver gjort en ekstra indsats for at beskytte under skovarbejdet. Særligt sårbare og sjældne planter, ynglelokaliteter og fortidsminder er også en del af pas-på-kortet. Kortet agerer dermed lille hjælper, når der skal laves forskelligt arbejde i skovene.

Hvor kan jeg se en rovfuglerede?

Hvis du vil kigge efter rovfuglereder og undersøge hvilken fugl der bruger reden, er en kikkert et must-have. Det er også vigtigt at holde god afstand til rederne, så beboerne ikke bliver forstyrret.

De fleste musvåger og glentereder findes indenfor de første 100 meter i skoven, så der er let adgang til åbne arealer – specielt er de vilde med at være tæt på åbne engarealer.

Hvis du ser en rede, og du er interesseret i hvilken fugl der bruger reden, kan du i højre spalte finde nogle spørgsmål du kan stille dig selv, som kan give dig et praj om hvilken rovfuglerede du har fundet.

 undefined

Der bliver svaret på mange spørgsmål fra Naturstyrelsens medarbejdere. I toppen af træet ses en musvågerede.