Bekæmpelse af gyvel i Svanninge Bakker

22-02-2017
På billede ses to elever fra Grøn Linje, som er ved at hive en gyvel op med rod, ved hjælp af en gyvelsnapper.

Onsdag den 22. februar havde Naturstyrelsen Fyn besøg af ”Grøn Linje” fra Faaborg produktionsskole. På Grøn Linje bliver eleverne bl.a. undervist inden for områderne: områdepleje og anlæg, plantekendskab og betjening af maskiner. Eleverne udfører både pleje og vedligeholdelse på skolens arealer, men har også arbejdsopgaver uden for skolens arealer.

Eleverne skulle onsdag hjælpe Naturstyrelsen Fyn med at fjerne gyvel i Svanninge Bakker. Gyvlen skal fjernes, da den vokser sig stor og derved skygger for de mange arter som ellers er at finde i Svanninge Bakker, som hovedsagelig er overdrev og derved skal holdes lysåbent.

TAK for hjælpen til Grøn Linje.

Du kan læse mere om Svanninge Bakker her