Græsning, rydning og afbrænding skal forbedre naturen på Hammerknuden
20-01-2017Naturstyrelsen på Bornholm offentliggør i dag de endelige Natura 2000 plejeplaner for Hammeren og Slotslyngen, Almindingen samt Kystskrænterne ved Arnager Bugt.
Hammerens geder tager et hvil ved Opalsøen. Foto: Jacob Löhmmel.
Planerne gælder frem til 2021, og forud for offentliggørelsen har planerne været i offentlig høring.
Se plejeplanerne her
På Bornholm er Hammerknuden et af de områder med mest intensiv naturpleje. Størstedelen af Hammeren afgræsses året rundt med en blanding af får, kvæg og geder. Dyrene holder træer og buske nede, og med deres slitage skaber de variation i landskabet og levesteder for lys- og varmekrævende dyr og planter. Det er f.eks. orkideer, sommerfugle og en række gravehvepse og biller.
Afgræsningen et ikke nok alle steder, så der bliver suppleret med rydning af opvækst, afbrænding af hede og bekæmpelse af den invasive rynket rose og problemarten gyvel. Birk holdes nede på de våde hedeområder, hvilket gavner den plettede gøgeurt som findes sammen med rundbladet soldug, hvor heden er fugtig.
Naturstyrelsen følger løbende effekten af naturindsatsen, så den kan justeres med tiden.
Fremtidens landskab på Hammerknuden bliver anderleder end det, der var i det 19. århundrede, hvor området var ganske nøgent. I dag er mange træer store og over 100 år gamle. De får nu lov til at leve, dø og formulde naturligt. Hammerens ege kan i princippet blive over 1000 år gamle, så det er langtidsplanlægning til gavn for landskab og biodiversitet.
121 plejeplaner på landsplan
På landsplan har Naturstyrelsen i alt udarbejdet 121 nye planer, der skruer op for plejen af heder, enge og andre lysåbne naturtyper i de beskyttede Natura 2000-områder, som Naturstyrelsen forvalter. De nye planer sætter rammerne for naturplejen i Natura 2000-områderne, der samlet set er på størrelse med Langeland. Blandt indsatserne er, at 12.000 hektar naturarealer nu afgræsses i hele landet. Invasive arter som rynket rose og kæmpepileurt skal bekæmpes på 4.600 hektar blandt andet langs den jyske vestkyst. Derudover skal der graves vandhuller, kilometervis af dræn og grøfter skal nedlægges, og store hedeområder skal afbrændes, så nye lyngplanter kan spire frem.