Skovens dag i Vestskoven
02-05-2017Det er Skovens dag den 7. maj, og samtidig fejrer vi Vestskovens 50 års fødselsdag.
Arrangement varer fra kl. 10 til 16.
Kl 11 holder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tale, og derefter giver han ordet videre til borgmester Steen Christiansen fra Albertslund Kommune, som holder en tale på vegne af alle samarbejdskommunerne.
Masser af godt vejr og gode oplevelser venter på dig
Naturstyrelsen har inviteret en lang række organisationer til at deltage med boder og aktiviterer, så dagen byder på et hav af gode oplevelser for alle aldre.
Du vil blandt andet kunne opleve fårene blive klippet, ride på hest, lave dit eget papir, undersøge vandhullet og en hel masse andet, som du kan læse mere om her i programmet.