Gratis gran i Rude skov
27-11-2017
Jul og natur hører sammen. Mange har en tradition for at gå en tur i naturen for at samle kogler, mos og lav når juledekorationen skal laves. Naturstyrelsen Hovedstaden har i år fældet en del nåletræ i Rude skov, hvilket har efterladt grene på skovbunden. Det er tilladt at indsamle gran til eget forbrug i moderate mængder, som svarer til det man kan have i en kurv eller en bærepose. På kortet kan du se, hvor der er fældet nåletræ. God fornøjelse og lige om lidt god jul.
Kort til print: Gratis gran kort Rude skov