Julemarked på Tønballe Naturcenter

27-11-2017

Traditionen tro bliver der pyntet op til Jul på Tønballe Naturcenter og I kan nyde en hyggelig dag i julens tegn. I år bliver julemarkedet den 10. december klokken 10-15.

Tag hele familien med til julemarked på Tønballe Naturcenter, hvor I kan besøge kaffevognen, nyde en kop gløgg og en lun æbleskive, eller trisse en tur bland de lokale kunsthåndværkeres boder. I kan også tage på nisse-orienteringsløb eller smutte med en naturvejleder på tur i skoven eller få fif og hjælp til at lave årets juledekorationer. Kig ind i naturcenterets hovedbygning og se de flotte lokaler, hop ombord i hestevognen til en lille tur og slut en hyggelig dag af med at købe årets juletræ.

Jul på Tønballe er en dag for alle, så tag både bedster og børn i hånden!

 

Praktiske oplysninger:

Sted: Tønballe Naturcenter, Tønballevej 1, Snaptun, 7130 Juelsminde

Tid: 10. december 2017 kl. 10.00-15.00

Kontakt: Tønballe Naturcenter, 75 68 38 48 eller Naturskoleleder Helle Thuesen, , 25 40 85 88.