Også skovmænd har opgivet på grund af vand i år
24-11-2017Det er ikke kun landmænd som har måttet opgive på grund af regn i år – skovmænd har også haft det svært.
Selv med specialudstyr har der været udfordringer i Råbjerg Mose i år
I LIFE-projektet har det været nødvendigt at udskyde en rydning af træer til næste år og vi har stoppet midt i en opgave med at køre fældet træ ud. Det har været alt for blødt og maskinerne har siddet fast.
Ikke kun maskinerne og de folk som styrer dem har haft det svært. Det har også været svært for dem som har arbejdet til fods med motorsave inde i Råbjerg Mose. LIFE projektets ArgoCat har i år været absolut nødvendig for at kunne komme rundt. ArgoCat’en er en slags 8 hjulet ”badekar” som kan flyde og sejle ved hjælp af profilen på dækkene der fungerer som en slags skovlhjul. ArgoCat’en har også en trailer og er et fantastisk hjælpemiddel til at få transporteret mænd, motorsave, madpakker og andet nødvendigt ud på arealerne.