De fem fede - edderkopper i den Bornholmske sensommer

Den Bornholmske natur kan ikke hamle op med ”The big five”, som er den populære betegnelse på fem af Afrikas største og farligste pattedyr: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Vi må tage til takke med mindre og ufarlige dyr.

På Naturstyrelsens arealer findes fem store og påfaldende arter af edderkopper. Det er almindelig korsedderkop, kvadratedderkop, hvepseedderkop, grotteedderkop og fugleedderkop. Netop i sensommeren i september er tre af arterne (korsedderkop, kvadratedderkop og hvepseedderkop) særlig store og fede indtil de lægger æg og dør inden vinteren. De to andre (grotteedderkoppen og fugleedderkoppen) lever længere og overvintrer som voksne.

Almindelig korsedderkop
Korsedderkoppen er den klassiske og yderst almindelige edderkop, man ser alle vegne sensommer og efterår. Den konstruerer store, regelmæssige, hjulformede net, hvor edderkoppen sidder i midten og venter på, at insekter flyver ind i dens klæbrige tråde. Når det sker, mærker edderkoppen vibrationerne og løber frem til byttet, som den dræber med sine giftkroge og omvikler med spind. Fuldvoksne hunner af korsedderkopper kan opnå en kropslængde på op til 18 mm. De kendes på den trekantede bagkrop, der har fine, snehvide pletter, som fortil på oversiden danner et korslignende mønster. Hannen er mindre og vandrer mere omkring. Ved parringen nærmer den sig hunnen i nettet meget forsigtig, og slår en bestemt ”rytme” an på en af nettets tråde, for at angive, at han ikke er et byttedyr, men en mage. Alligevel ender det ofte med, at hannen bliver ædt.

Korsedderkopper. Hannen anslår ” bejlerrytmer”  for at fortælle, ar han ikke er et byttedyr. (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).

Kvadratedderkop
Den store, kuglerunde kvadratedderkop er beslægtet med korsedderkoppen, men er ikke nær så kendt, fordi den sjældent lever i haver, og fordi den voksne edderkop som regel skjuler sig i en retræte mellem sammenspundne blade. Men den er almindelig og tit talrig på enge, i grøfter og skovbryn med høj vegetation. Den kan blive stor som et kirsebær og meget tung. Farven varierer meget, men de fleste er gulgrønne.  I Almindingen er den uhyret talrig i vegetationen omkring Lilleborg. 

Kvadratedderkop i færd med at konstruere net en tidlig, dugvåd morgen på Lilleborg i Almindingen.  (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).

Hvepseedderkop
Hunnen af den farvestrålende tigerstribede hvepseedderkop kan blive kæmpestor og er kandidat til titlen Danmark tungeste edderkop. Den varmekrævende art blev fundet første gang i Danmark i 1992. Den har siden bredt sig lynhurtigt, og nu findes den mange stede på lysåbne enge og overdrev med græs og urter. Her konstruerer den sit karakteristiske, ret lille hjulspind, der ofte har en zigzagstribe af hvid silke vævet ind over centrum. I august-september spinder hunnen sin karakteristiske ægkapsel, der er lysebrun og har størrelse og form som en valnød. Ægspindet har en bred, skålformet ”prop” for oven og er normalt ophængt i vegetationen 10-20 centimeter over jorden i et virvar af tråde. De orangegule æg er fæstnet som en stor kugle på undersiden af ”proppen”. Lige indtil frosten slår alle voksne hvepseedderkopper ihjel, vogter de store hunner over ægkapslerne. Hvepsedderkoppens han er meget mindre. Den er ikke nær så farvestrålende og vejer kun omkring 1/5 af hunnen. Efter vinteren klækker æggene, hvorpå det myldrer ud med op til 1000 små hvepseedderkopper fra hver kapsel.            


Hvepseedderkop med ægspind. Ravnedal. (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).

Grotteedderkop
Grotteedderkoppen en ret stor, sort og rustbrun edderkop, som naturligt lever i fugtige klippehuler. Hvis der ikke er klippehuler kan den tage til takke med fugtige kældre, brønde, jættestuer eller mørke, fugtige og uopvarmede rum i stenhuse. I Danmark er den især kendt fra Bornholm, hvor den er talrig i ”Sorte Gryde” i Helligdomsklipperne, på Hammershus og ikke mindst i mørket under stentrappen i Kongemindet på Rytterknægten. Her kan man se talrige af de store, mørke edderkopper hænge i loftet og væggene, hvor man også kan se de smukke ægspind, der ligner små, hvide balloner. De er op til tre centimeter lange.

Grotteedderkop i Kongemindet  med ægspind i baggrunden. (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).

Fugleedderkop
Den danske fugleedderkop, også kaldet tapetseredderkop, er meget sjælden i Danmark, og længe troede man, at den var uddød.  Med de seneste par årtier er den fundet flere steder i landet. Den lever i et op til 30 centimeter langt silkerør under jorden på solbagte, sydvendte steder med sandmuld og lav vegetation – gerne lav lyng. Her kan men øvelse finde den øverster del af silkerøret, der stikker frem som en blød, jordgrå pølse på størrelse med en lillefinger. Når bænkebidere eller andre smådyr kravler på ”pølsen”, mærker edderkoppen det nede i jorden og farer frem, hugger sine giftkroge i dyret og æder det. Fugleedderkoppen har en ret stor koloni i Ravnedal. Den er meget svær at finde. 


Fugleedderkop – den overjordiske del af spindet. (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).


Fugledderkop med unger i åbnet spind. Bemærk de enorme giftkroge, der foldes fremad og hugger som slangetænder i modsætning til andre edderkopper, der bruger giftkrogene som en knibtang. (Foto: Michael  Stoltze, Naturstyrelsen).