Vil du se et STORT træ fældes?

10-04-2018

Naturstyrelsen Søhøjlandet skal have fældet en af de rigtig store graner Vil du høre og se det, så sker det lige vest for Krogs Bænk på sydsiden af Almind Sø fredag den 13. april.

 

Silkeborg skovene er kendte for deres store grantræer. Først og fremmest douglasgran, men også andre arter. Ofte er træerne for store til de almindelige savværker, så de gemmes til specielle ordrer, når der skal bruges meget stort træ.

 Denne gang skal vi finde 32 meget store douglasgraner til en ny udstillingsfløj til Nyborg Slot.

Alle træerne på nær et er fældet. Det sidste fælder vi på fredag, hvor alle har mulighed for at kigge med.

Træet er kun ca. 120 år gammel, men alligevel over 40 meter høj og mere end en meter tyk.

Som alle andre i Silkeborg elsker vi de store douglasgraner, og derfor gemmer vi også mange af dem, så man fortsat kan imponeres over dem i fremtiden.

 

Har du lyst til at opleve det, så kom ud i skoven på fredag den 13. kl. 11 - men hold behørig afstand!

Især af hensyn til din egen sikkerhed.