Sådan påvirkede tørken naturen

Nu er den ualmindeligt lange tørkeperiode endelig blevet brudt. Vi gør status over, hvad vandmangel og varme har betydet for den statsejede natur på Bornholm.

Sommeren 2018 er den solrigeste der er målt, siden man begyndte at registrere antallet af solskinstimer i 1920. Samtidig har nedbøren også været ekstremt lav med kun 47mm i maj-juli mod 130mm på et gennemsnitligt år.

Så store afvigelser fra det normale vejr sætter sine spor i naturen. Det tørre, solrige og varme vejr faldt sammen med træernes vækstsæson, men da efteråret og vinteren var meget nedbørrig, stod grundvandet højt, da tørkeperioden startede. Derfor har de bornholmske træer og buske med dybt rodnet klaret tørken længe. Men små træer på sandjord og træer og buske på klippegrund med tynde muldlag er visnet. I løbet af juli antog mange løvtræer på kanten af Ekkodalen og på Almindingens klippeknuder efterårsfarver, fordi de smider bladene for at overleve. Det svækker træerne, og nogle af dem dør. Det er sket før i de bornholmske skove, blandt andet i tørken 1975, hvor der første gang blev målt over 35 grader på Bornholm.

Planter og svampe
På klippegrund og tør sandjord har tørken påvirket hedelyngen. På store del af Hammerknuden, Slotslyngen og i Ravnedal blomstrer lyngen ikke i samme omfang som den plejer, og en stor del af lyngbuskene er gået ud. Det violette lyngtæppe mangler simpelthen flere steder. Men lyngen er hårdfør og kommer igen, så længe områderne bliver græsset.

Varmen og tørken har også påvirket urtevegetationen kraftigt. Planterne har blomstret, sat frø og er visnet i lyntempo, og mange græsser er holdt helt op med at vokse. Det har betydet markant færre blomster og vissent græs overalt. Urter og græs klarer dog tørken uden større problemer. De har rødder med dybtliggende dvaleknopper, hvorfra de grønnes igen, når regnen kommer, eller også kaster de frø, inden de visner ned. Så næste generation er sikret.
 
For mængden af bær og spisesvampe har tørken også været en begrænsning. Blåbærrene tørrede ind og faldt af, og der har slet ikke været spisesvampe at plukke i skovene. Svampene lever deres skjulte liv som tråde (mycelier) under jorden og sætter kun frugtlegemer, hvis det er vådt vejr. Hvis der kommer varme og store mængder regn i den kommende måned, så jorden bliver gennemvædet, kan der derfor stadig nå at komme både kantareller og karljohanner til svampekurven. Men det forudsætter høje temperaturer, og at frosten holder sig væk.

Dyr, vandhuller og vandløb
Også dyrelivet er blevet påvirket. Omkring midten af juli var der efterhånden meget lidt nektar at finde i naturen for mange vilde bier og sommerfugle, som ellers havde klaret sig godt i det solrige og varme vejr. Det betød en markant nedgang i antallet af sommerfugle som nældens takvinge, admiral og dagpåfugleøje, der kræver masser af nektar og alle som larve lever på brændenælder. Almindelig blåfugl, hvis larver lever på tørketålende ærteplanter, klarede sig til gengæld godt i årets 2. og 3. generation og er ualmindelig talrig. Som en kuriositet har blåfuglene især været at se i små flokke på mudder ved udtørrede bredder af søer og vandhuller, hvor de suger fugt og mineraler. Et fænomen, man ellers mest ser i troperne.

Den almindelige blåfugl trives i tørken. Her suger de væde med mineraler fra bunden af et udtørret vandhul. (Foto: Michael Stoltze).

Salamandre, frøer og tudser har også haft det svært i tørken, men de er alle gode til at finde gemmesteder, hvor de går i dvale og er beskyttet mod dræbende udtørring. Derfra kommer de frem og fouragerer, når vandet vender tilbage. Padderne har gavn af, at de mindre vandhuller som har været udtørret vil være fri for fisk i nogle år, så flere haletudser vil overleve, når de ikke ender som fiskeføde.

Tørken har naturligt nok store konsekvenser for vandfugle. Vandstanden er faldet mellem en halv og en helt meter i de fleste søer. I den lavvandede, genoprettede sø Udkæret, der plejer at være yderst fuglerig, er der kun en lille pyt tilbage og næsten ingen fugle. Vadefuglene, blandt andre tinksmed og mudderklire, som normalt er talrige, er helt væk, og antallet af ænder, gæs og traner er kun få procent af, hvad det plejer at være. Fuglene er stukket af til andre dele af Bornholm og formentlig i høj grad til Sverige og Tyskland. Til gengæld har tørken betydet, at de steder hvor der er græssende dyr omkring søer og vandhuller, er vegetationen blevet græsset helt i bund, også i bredzonen, som ellers nemt gror til med pil, dunhammer og siv. Det er til gavn for de arter, der holder til langs de åbne bredder.

Ligesom søerne har også vandløbene manglet vand. Store strækninger af selv de største vandløb er tørret ud. Det er gået ud over ørredbestanden. Store bækørreder bliver fanget i mere eller mindre dybe huller, hvorfra vandet langsomt forsvinder. Der skal store mængder regn til, før det hjælper. Som regel overlever ørrederne dog, fordi der er kildevæld og lidt strømmende vand i de øvre vandløb, for eksempel i Læsåen i Ekkodalen, hvor små ørreder klarer sig, selv om det strømmende vand bogstavelig talt løber ud i sandet og aldrig når havet.

Naturen er robust
Selv om alt det ovenstående kan lyde meget voldsomt, vil langt de fleste arter klar sig fint gennem prøvelserne. Naturen er nemlig robust og har tilpasset sig vejrets luner gennem årtusinder. Et enkelt års tørke skubber som regel blot lidt til arternes hyppighed i en periode. Det er alt. Kun for meget sjældne og lokale arter, kan tørke som i år være dødsstødet. Det skete for den sjældne sommerfugl kommabredpande i 1992, hvor der ikke faldt en dråbe regn i to måneder fra først i maj til først i juli. Larverne døde simpelthen af sult, og siden er arter ikke set på Bornholm.

Udkæret er udtørret og ligner en ørken 22. august 2018. De indtil da ca. 35 mm regn i august hjalp ikke synligt. Vandfuglene er væk. (Foto: Michael Stoltze).