Ny hundeskov i Gødding Skov
21-12-2018Tag din hund med på en jule-tur i den nye hundeskov i Gødding Skov
I den indhegnede hundeskov må din hund løbe frit
Naturstyrelsen Trekantsområdet åbner en ny hundeskov i Gødding Skov. Her er 55.000 kvadratmeter, hvor din hund kan løbe uden snor. Hundeskoven byder både på løvskov, nåleskov og åbne områder, hvor der kan komme fuld fart på.
Der er adgang fra parkeringspladsen på Billundsvej i Gødding Skov. Fra Gødding Skovvej er der adgang via en klaplåge.
Lige ved siden af hundeskoven finder man bålplads med bordebænkesæt og en svævebane, et godt sted at nyde medbragt mad og drikke eller blot hvile benene efter en tur rundt i hundeskoven.
Der er ikke affaldsspande, så hvad der tages med ud skal også med hjem.
Rigtig god fornøjelse i jeres nye hundeskov.