Intet karpesalg i 2018

06-12-2018

Der er intet salg af karper fra dambruget i Gråsten i 2018.

Naturstyrelsen Sønderjylland må konstatere, at traditioner ikke er sådan at lave om på;-)

Flere lokale aviser har ved en misforståelse skrevet om karpesalg ved dambruget i Gråsten lørdag den 8. december, men der er desværre ikke nogen salg af karper i år overhovedet.

Vi har opsat skilte ved indgangene til dambruget, om at salget ikke finder sted. Vi håber ikke at der er alt for mange der kører forgæves efter julekarperne i Gråsten. Alternativt må man en tur til Flensborg for at sikre sig karpen til julebordet.