Brugerrådsmøde, foredrag og valg til brugerrådet
27-02-2018Naturstyrelsen Vestjylland afholder offentligt btrugerrådsmøde med foredraget "All inclusive i naturen".
Mødet afholdes i den store lade på
Skærum Mølle torsdag den 15. marts kl 19.00.
Aftenens foredrag ”All inclusive i Naturen” er ved Naturvejleder Karin Winther.
I naturen findes gratis lykkehormoner, puls og fedtforbrændingstilbud samt leg og læringsmuligheder. Her er naturoplevelser i både fugl, fisk eller midt i mellem-højde - og dét døgnet rundt og for alle generationer.
Naturen skal rumme de mange ønsker til primi deluxe, naturens stillekupeer, naturens motionscenter, grønne klasselokaler, naturbaser, vild mad, jagt, biller og fugle. Det er ganske gratis, men kan til tider koste blod, sved og tårer når alles interesser skal forenes, for der er pres på Naturens ”All Inclusive tilbud".
På det offentlige brugerrådsmøde vil Naturstyrelsen Vestjylland desuden fortælle om hvilke aktiviteter der har været på Naturstyrelsens arealer og hvilke planer, der er for den nære fremtid. Endelig skal der vælges 2 nye medlemmer til brugerrådet.
Brugerrådet rådgiver Naturstyrelsen Vestjylland om driftsspørgsmål, natur og friluftsliv i kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro, Herning og Ringkøbing/Skjern.
Læs mere om brugerrådet her
Yderligere oplysninger:
Thomas Borup Svendsen, tlf 72543668