Frivillige havde arbejdsdag på Skovlegepladsen på Rømø
01-02-2018Skovlegepladsen i Kirkeby Plantage på Rømø er igen i tiptop stand.
Skovlegepladsen i Kirkeby Plantage på Rømø er nu et år gammel og legepladsen er blevet populær blandt lokale og turister. Rømø Skovlegeplads Støtteforening varetager den daglige drift af pladsen, og efter et års brug var det nu tid til at efterspænde bolte og skruer, udlægge sand, og lave andre småting, som sikkerhedsinspektionen havde peget på.

Støtteforeningen brugte lørdag formiddag på at bringe skovlegepladsen i tip top stand, så den er klar til at tage imod de mange gæster som kommer til Rømø.
Skovlegepladsen finder du i den nordlige del af Kirkeby Plantage på Rømø, og der er skiltet til pladsen fra Havnebyvej.