Shelterpladsen i Vollerup Skov er renoveret
10-07-2018”Det føles næsten som at være i de store skove i Sverige.”
Shelterpladsen i Vollerup Skov. Foto: Steffen Holberg, Godthåb Mølle
Naturstyrelsen er nu færdige med at renovere shelterpladsen i Vollerup skov. Den ene shelter er repareret, og den anden er udskiftet med en helt ny. Og de er nu klar til tage imod gæster her i sommervarmen. Græsset på shelternes tage lider dog også her i varmen, men når først der kommer noget regn, skal de nok blive grønne igen.
Pladsen ligger isoleret inde i skoven, og man kan her virkelig føle at man er ”alene” ude i skoven. Overnatter du i shelteren i løbet af september – oktober kan du om aftenen/natten være heldig at høre brunstbrøl fra nogle af de mange kronhjorte der er i området. En storslået oplevelse.
Du kan læse mere om pladsen via dette link og her kan du også booke den.
Husk der er afbrændingsforbud, så indtil det bliver ophævet må I klare jer med kold mad.
Følg med på kommunens hjemme om forbuddet mod brug af åben ild https://www.kalundborg.dk/
