Insektædende planter trives på Hammerknuden

På Hammerknuden kan man finde de insektædende planter vibefedt og rundbladet soldug. De har sammen med flere andre planter været truet af den invasive rynket rose, men målrettet naturpleje holder rosen i skak, så de øvrige planter trives.

Der er fundet over 600 plantearter på Hammerknuden. Den store artsrigdom skyldes, at det kuperede terræn er eksponeret mod alle verdenshjørner, at jordbunden skifter fra sandet til leret, stenet og klipperigt, og at fugtighedsforholdene rummer alt fra knastørt til våde moser og kildevæld.

Kysten og de lave sletter omkring kirkeruinen Salomons Kapel er særlig spændende. Her findes både tør hede, krat, mosedannelse med tørvemos, kæruld og tranebær og kalkrige kildevæld langs kysten.

De små kildevæld ved kysten er våde selv i de tørreste somre, fordi der lige så langsomt siver vand frem fra jordens grundvandsmagasiner. Det er altså ægte kilder, som karakteriseres ved at være vandførende året rundt. Undergrunden er ret kalkrig, og det betyder, at en masse sjældne, kalkkrævende plantearter vokser her. Klenodiet er den mærkelige vibefedt, som har lavendelblå blomster i juni og påfaldende lyse, gulgrønne bladrosetter tæt trykket til det våde mos.

Vibefedt ved kildevældet nær Salomons Kapel. (Foto: Michael Stoltze).

Hvis man ser nærmere på vibefedtplanternes blade, kan man se, at de er klæbrige og fulde af døde småinsekter. Vibefedt er nemlig en af vore få insektædende planter. Insekterne bliver nedbrudt af enzymer fra bladene og bliver på den måde omdannet til værdifuld næring i det næringsfattige miljø. Nogle af insekterne er små vårfluer, der kun findes, hvor der er ægte kilder med vand året rundt.

Blot 100 meter vest for de kalkrige kilder vokser der tørvemos og kæruld. Her er bunden så sur og våd, at der vokser tranebær. Og i mospuderne vokser en anden insektædende plante: Rundbladet soldug. Solduggen skal også have sur og våd jord. Dens runde blade, der er omkring én centimeter i diameter, er besat med kirtelhår, der udskiller klare limdråber, som ligner dugdråber. Men de er forræderiske, for selv ret store insekter bliver hængende i limen og fortæret af planterne. Ligesom hos vibefedt udskiller bladene enzymer, der omdanner de døde insekter til næring.

På Hammerknuden har mange af de spændende og sjældne planter, herunder insektædende planter, troldurt og orkideer været truet af den østasiatiske invasive rynket rose. Rosen er måske bedre kendt som rugosarose eller hybenrose og er blevet indført til Danmark fordi den både er smuk, dufter godt og har velsmagende hyben. Men ude i den vilde natur er den aggressiv og i stand til at kvæle al anden vegetation. Det var også ved at ske på Hammerknuden. Derfor har Naturstyrelsen de senere år bekæmpet roserne - både med kratrydder og med græssende kreaturer og får. Det er lykkedes at holde de aggressive roser så meget i skak, at de nu ikke længere truer de sjældne vilde planter, men roserne skal bekæmpes intensivt i mange år endnu før de er endegyldigt væk. Græsningen har også haft en anden positiv effekt: Dyrenes tramp i kilderne har dannet våde tuer, hvor vibefedtplanerne trives og spirer frem i stort tal.

Rundbladet soldug i færd med at fortære små insekter. (Foto: Michael Stoltze).


Rugosarose (også kaldet hybenrose eller rynket rose) er smuk og velduftende, men den er indført og invasiv og kan kvæle værdifuld vild natur. Derfor bekæmper Naturstyrelsen rosen på blandt andet Hammeren. (Foto: Michael Stoltze).