Skovens Dag på Naturcenter Herstedhøje
01-05-2018Skovens Dag den 6. maj 2018 kl 10 - 16
Søndag den 6. maj er det Skovens Dag og Naturcenter Herstedhøje slår dørene op for alle interesserede. Der sker masser af ting, som du ikke oplever på en almindelig skovtur. Denne dag inviterer skovens folk nemlig på skovtur, og viser dig, hvad der sker bag skovens grønne kulisse.

Dagens mange tilbud og aktiviteter arrangerer Naturstyrelsen i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Skov-, Natur- og Friluftsværkstedet, Naturskolen, pileflettere, træsnittere, og flere andre dygtige folk.
På dagen er der mange forskellige oplevelser, så du kan føle dig rigtig træt og underholdt, når dagen er forbi. – Der vil være noget for alle aldre og for alle behov, lover Henrik Søfeldt Jørgensen fra naturcenteret.

– De kreative kan prøve evnerne af på værkstedet med pileflet, andre har måske lyst til at fange haletudser, guldsmedelarver, og andre væsner i vandhullet. Der vil blive mulighed for at snitte fine ting i nyfældet træ, bål med hygge, bygge insekthoteller, og man kan hilse på levende får og opleve dem blive klippet, lover Henrik.
Og så er der naturligvis bål med snobrød og saft, frisk kaffe og foråret i fuldt flor, og mon ikke også vejret bliver godt.
– Vi vil hvert år holde Skovens Dag her på Naturcenteret. Sidste år havde vi 1.000 gæster på dagen, og vi håber, at lige så mange vil besøge os i år, fortæller Henrik Jørgensen.
Det er helt gratis at være med, og du møder bare op på Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1 i Albertslund. Det er lige ved foden af den store kunstige bakke, Herstedhøje. Arrangementet varer fra klokken 10 til 16.