Vagthøj i Slotved Skov repareret og midlertidigt spærret

25-05-2018

På grund af mange års færdsel er Vagthøj ved Slotved Skov blevet slidt grundigt ned. Nu har højen fået en make-over og er midlertidigt spærret for færdsel.

Der findes mange høje i Danmark. en af dem ligger i Slotved Skov og er kendt af de fleste folk på egnen.
Vagthøj er en rundhøj, som stammer helt fra oldtiden og den er dateret til 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.

Det er således en høj, der har været vidne til mangt og meget, og den har altid tiltrukket sig både menneskers og dyrs opmærksomhed. Den har derfor også været udsat for stor slidtage, og nu har Naturstyrelsen rettet op på dette og fået den bragt tilbage til dens oprindelige form. 

Vagthøj har siden 1881 været affladet i toppen, og det er den stadig efter reperationen. Men sporet, der var slidt ned og var ved at dele højen i to er fyldt op med grus og jord på toppen. Indtil den friske jord vokser lidt til er højen spærret af kvas og man opfordres derfor til at gå rundt om højen ad den lille nye trampesti, der findes ved anlæggets fod.

Den bedste udsigt får man alligevel nede ved den opsatte bænk lidt vest for selve Vagthøj.

undefined

Tidligere så Vagthøj sådan ud. Bemærk nedslidningen midt igennem højen