Aprilugler i kamuflagedragt

Her i efteråret 2018 er der ualmindeligt mange grønne aprilugler. Trods navnet er der ikke tale om en fugl, men derimod en natsværmer.

Den store, flotte aprilugle er knyttet til egetræer, hvor larverne lever. Eg (de to danske arter stilkeg og vintereg) har flere arter af insekter knyttet til sig end andre danske træarter. Det er en af grundene til, at mange af Naturstyrelsens egebevoksninger i Almindingen og på Nordbornholm er udlagt til naturskov med ingen eller begrænset hugst. Og på steder, hvor de gamle rødgranplantager bliver fældet, planter Naturstyrelsen blandet skov med masser af eg, hvis terrænet og jordbunden er egnet.

Træernes stammer og grene er dækket af mos og navnlig lav i mange grønne og blågrønne nuancer, som er særlig smukke i de fugtige efterårsmåneder. På sådanne stammer hviler mange natsværmere sig om dagen. De efterstræbes meget af fugle, og derfor sætter de sig på underlag, som matcher deres farver, så de ikke bliver opdaget. Apriluglens tilsyneladende stærke farver er smukt tilpasset blågrønt lav. Når den sætter sig på en lavklædt gren i skoven, er den så godt kamufleret, at den nærmest er umulig at få øje på for både mennesker og dyr.

Disse natsværmere i efteråret var blevet tiltrukket af lys. Fra venstre til højre: Poppelspinder, oktobermåler, stor frostmåler, gul frostmåler, sfinxugle, to oktobermålere mere, aprilugle og løvfaldsmåler. Alle de viste arter er almindelige i skovene i det sene efterår. (Foto: Michael Stoltze).

Natsværmere i vinterkulden

Det er nok de færreste, der er klar over, at der er fundet over 2.500 arter af sommerfugle i Danmark. Retfærdigvis er kun 97 af de 2.500 danske arter dagsommerfugle. Resten er møl og natsværmere, hvoraf en del, blandt andre gammauglen og de farverige køllesværmere, dog også er aktive om dagen.

Langt de fleste arter flyver i sommerhalvåret, men der er faktisk flyvende natsværmere i skoven året rundt. Selv på milde dage i januar og februar kan man se dem som lyse op som flagrende stjerner i lygternes skær, hvis man kører gennem skoven.

Ganske mange arter flyver talrigt i det sene efterår omkring løvfaldet. De kan lokkes til med stærkt lys (især kortbølget, blåt lys) eller tiltrækkes med såkaldt sukkerlokning, der kan fremstilles på mange måder. Den bedste måde er at blande en flaske billig rødvin med et kilo sukker. Derefter lægger man en masse kraftige bomuldssnore ned i  blandingen og lader dem trække væske til sig i nogle minutter. Så er snorene klar til at blive hængt op i buske og træer, hvor de tiltrækker flokke af natsværmere om natten. Især de små, hurtige og kraftige natsværmere, der hedder ugler, er vilde med disse snore med sukkerrødvin. Man tilser dem ud på aftenen med en lommelygte eller - endnu bedre - en pandelampe. Så har man nemlig hænderne frie til at tage billeder af de fine natsværmere. De er dybt koncentreret om at suge lokningen i sig med deres snabler, og de er måske også lidt småberusede. Så de flygter som regel ikke, når man lyser på dem og nærmer sig forsigtigt. På gode nætter, det vil sige mørke, stille og lune nætter i forhold til årstiden, kan rødvinssnorene blive nærmest brolagt med natsværmere.