Gran til jul i Hareskovene og i Vestskoven
19-11-2018Der er fældet nåletræ i Hareskovene og i Vestskoven, og her er der mulighed for at samle gran.
Under grantræerne kan du finde grene, kogler og rødder, som du kan tage med indendøre og jule med.
Mange steder i skovbunden ligger der gran fra de store træer, og her må man gerne samle til eget forbrug.
Det er en god idé, at tage en grensaks med, da det nogle gange er meget store grene, der har det bedste gran.
I Hareskovene er det mest rødgran, der er fældet, så det er meget velegnet til at binde kranse af til at hænge på døren til din bolig.
I Vestskoven er det nordmannsgran, der er fældet, og det er rigtig fint til juledekorationer, da det holder nålene på grenene meget længe.
Der må ikke klippes grene af stående træer - kun fra grene, der ligger på skovbunden!
På kortene herunder, kan du se, hvor vi har fældet grantræer, og der derfor ligger mange grangrene i skovbunden:
Hareskovene
Vestskoven