Biodiversitetsskov og hugst i Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn er et naturmæssigt hotspot, og derfor er hegnet udpeget som en af de 45 skove, der som en del af indsatsen i Naturpakken, skal overgå til en vildere skov.

I Tisvilde Hegn er der udpeget 1200 ha urørt nåletræsplantage, der over en periode på 50 år overgår til urørt skov. Desuden vil godt 400 ha i hegnet blive forvaltet som anden biodiversitetsskov.

Fældning af træer i overgangsperioden
I overgangsperioden vil der blive fældet træer i den del af Tisvilde Hegn, der skal overgå til urørt skov. Indtægterne fra fældningen af træerne er en del af indsatsens finansiering, men hugsten tilrettelægges også, så der skabes variation, lysninger og skovrande i de udpegede skove.

En del af de træarter, der står i Tisvilde Hegn i dag, er indført fra fjerne himmelstrøg f.eks. grandis og sitkagran, der er indført fra det nordvestlige Amerika med henblik på træproduktion.Den danske flora og fauna er ikke tilpasset disse træarter. Der er derfor ingen af vores truede arter, der er specifikt knyttet til disse træarter, og de har således en lav værdi for den danske natur. I overgangsperioden vil der være fokus på at fælde en høj andel af disse træarter for at skabe plads for vores hjemmehørende natur.

Væk med grandis - mere skovfyr
Det kan se voldsomt ud når arealer fældes og ryddes helt, som i 2017, hvor der blev foretaget nogle store rydninger af hugstmodne grandisbevoksninger med enkelte skovfyr og birk indblandet. Skovfyr er sammen med taks og enebær er en af de få hjemmehørende nåletræarter i Danmark, og har dermed mange arter tilknyttet. Nu står skovfyr og birk, der også er hjemmehørende i Danmark, tilbage på arealerne som frøtræer og udgør udgangspunktet for en fremtidig bevoksning med større værdi for den danske natur.

Tyndninger i Tisvilde
Der vil i de kommende måneder blive gennemført en ny hugstkampagne i Tisvilde Hegn. I den forbindelse vil en lang række af de ældre rødgranbevoksninger blive tyndet. Det sker for at skabe lys omkring de spredte og langsomt voksende skovfyr. Skovfyren får dermed mere plads, så den bedre kan klare sig i konkurrencen. Det er håbet, at disse bevoksninger efterhånden vil kunne forynge sig til en blandingsskov af skovfyr, rødgran og birk.

En vildere skov
Når overgangsperioden er ovre, fældes der ikke flere træer i skoven. Træerne får lov til at blive gamle, falde sammen og blive liggende i skovbunden. Samtidig skyder nye træer op. Det skaber vigtige levesteder for truede dyr og planter og giver vildere naturoplevelser i skoven. Samtidig vil der stadig kunne dyrkes friluftsaktiviteter. Til den tid vil vi gerne have at der er en meget højere andel af hjemmehørende træarter.

Ser du en stor maskine i skoven eller skovarbejdere, der er ved at fælde træer, så hold god afstand af sikkerhedshensyn.