EU Kommissionen på besøg på Vendsyssels LIFE projekter
09-10-2018Den 10. og 11. oktober er der fælles besøg fra EU Kommissionen på både LIFE Råbjerg Mose og LIFE Hulsig Hede.

EU Kommissionen på besøg
Kommissionen kommer på besøg med en teknisk og en økonomisk repræsentant.
Den ene dag foregår indendørs med teknisk gennemgang af projekterne. Det er dels en status på hvor langt vi er nået og dels en mulighed for at få diskuteret og fundet løsninger hvis der er noget som driller os lidt.
Kommissionen har denne dag også ønsket at høre om, hvordan vi i de to projekter har samarbejdet om at lave fælles rammeudbud af rydningsopgaver.
Den anden dag er der om formiddagen en økonomisk gennemgang af projekterne sammen med partnernes økonomi- og regnskabsansvarlige.
Samtidig med den økonomiske gennemgang er der teknisk besigtigelses tur ud på arealerne.
Vi glæder os til at få besøg og vise noget af vores fantastiske natur frem.