Slåen - Bornholms vilde, beske blomme

19-10-2018
Der er utrolig mange slåen i 2018. (Foto: Michael Stoltze).

Slåenbusken vokser overalt i hegn, krat og skovbryn, hvor dens mørke, næsten sorte, tornede grene er godt rustet mod både vilde planteædere som hjorte og mod husdyr som køer, heste, får eller geder. Den stikker så meget, at dyrene ikke kan holde den nede. Derfor finder man tit slåenkrat på overdrev og klippeløkker med husdyr. Busken trives godt i skovbryn, i Bornholms klippeterræn og mellem rullesten helt tæt på kysten, hvor den tåler at blive overskyllet af de brakke bølger i stormvejr.


Slåen i blomst i april. (Foto: Michael Stoltze).

Biologisk er slåen en vigtig busk. Derfor får en del af dem lov til stå selv på Hammershusklippen, hvor Naturstyrelsen af hensyn til de mange sjældne og lyskrævende plantearter, udsigt og indsigt ellers holder landskabet åbent med græsning, slåning og rydning af krat.

Slåenbuskene blomstrer hvidt og overdådigt før løvspring i april, hvor de er en fremragende nektarkilde for bier og sommerfugle. Siden er buskene gode gemmesteder for småfugle, der har rederne i fred for rovfugle og kragefugle mellem de stærke, tornede grene. Dernæst skaber slåenbuskene læ og variation i fugtighed, og det er en fordel for mange plantearter, sommerfugle og andre insekter. Den sjældne og ualmindelig smukke dagsommerfugl, guldhale, lever som larve på slåen, og sommerfuglene flyver omkring buskene, hvor de lægger deres små, hvide æg på grenene i sensommeren.

I august bliver slåenbuskens kuglerunde frugter blå og begynder at modne. De har et højt indhold af garvesyre, og i starten er de ekstremt beske. Men den beske smag bliver mindre udtalt, efterhånden som frugterne modner, og når de har fået den første efterårskulde eller direkte nattefrost bliver de sødere og mere spiselige. Selv da snerper de dog lidt sammen i munden, når man spiser dem. I år er slåenfrugterne meget talrige, da blomsterne blev bestøvet godt i det solrige forår. Og de er sødere end normalt, fordi sommeren i 2018 har været så varm og solrig.


Slåenfrugterne ligner små kloder. (Foto: Michael Stoltze).

I folkemunde kaldes de blå frugter for slåenbær. Det er noget misvisende, da frugterne ikke er bær, men stenfrugter ligesom blomme, kirsebær, fersken eller abrikos, som den er i slægt med. Slåen er Bornholms beske, vilde blomme.

Slåenfrugter er fuldmodne, søde og lette at samle i oktober. De bruges især til slåensnaps, men kan også bruges til fremstilling af saft og marmelade. Det er en myte, at de skal have frost for at blive søde. Masser af sensommersol og kølige nætter kan også gøre det.


En lille, kuet slåenbusk i rullesten i Møllevigen ved Hammershus. (Foto: Michael Stoltze).