Kom og få indflydelse på to nye natur- og friluftsprojekter ved Trøjborg, Klitmøller

26-04-2019

Klitmøller Borger- og Handelstandforening, Naturstyrelsen Thy og Nationalpark Thy inviterer til borgermøde torsdag d. 2. maj kl. 19-21 på Klitmøller Friskole.

Arkivfoto af landskabet ved Trøjborg, Klitmøller

Klitmøller Borger- og Handelstandforening, Naturstyrelsen Thy og Nationalpark Thy inviterer alle til at være med i planlægningen af to nye natur- og friluftsprojekter på det tidligere skydeterræn ved Trøjborg, Klitmøller.

Vi vil gerne opfordre alle interesserede – specielt de lokale fra Klitmøller og omegn – til at komme til borgermødet, så vi sammen kan lave en plan for områdets fremtidige brug,

fortæller forstfuldmægtig Morten Brown Stummann fra Naturstyrelsen Thy.

På mødet vil Klitmøller Borger- og Handelstandforening, Naturstyrelsen Thy og Nationalpark Thy præsentere ideer til to nye natur- og friluftsprojekter, og herefter vil der være mulighed for at bidrage til udformningen af projekterne.

Se indbydelsen til mødet her. Tilmelding er ikke nødvendig.

Kontakt

Morten Brown Stummann

Forstfuldmægtig