Ta´ bilen med på skovtur
26-04-2019Naturstyrelsen Vestjylland lukker op for kørsel på skovvejene den første weekend i maj.
Traditionen tro er der den første weekend i maj mulighed for bilkørsel på de skovveje der normalt er lukkede for offentlig kørsel.
Dette gælder for alle de skove der administreres af Naturstyrelsen Vestjylland, og er gældende fra solopgang til solnedgang.
Så pak madkurven og ta´ på bæver- eller kronvildtsafari - eller nyd de nyudsprungne bøgetræer og/eller det flotte landskab.
Tidspunkt: lørdag d. 4. maj kl. 5.30 - 21.15 og søndag d. 5. maj kl. 5.30 - 21.15.
Der skal køres efter forholdene - og vises hensyn til andre skovgæster.
Hunde er velkomne - men husk snoren.
Det har været meget tørt, så der er risiko for brand. Vær opmærksom og forsigtig. Varme udstødningsrør/katalysatorer og tørt græs kan være en farlig cocktail.
God tur!