Vindere af orkidé-fotokonkurrence på Østmøn

14-08-2019

I løbet af somrene 2018 og 2019 har Naturstyrelsen Storstrøm og GeoCenter Møns Klint afholdt en Orkidé-fotokonkurrence. Blandt de mange flotte billeder er de bedste nu fundet.

”I løbet af somrene 2018 og 2019 har Naturstyrelsen Storstrøm og GeoCenter Møns Klint afholdt en Orkidé-fotokonkurrence, hvor folk har taget fotos af Høje Møns vilde orkidéer og lagt dem ind på Facebook-siden: https://www.facebook.com/orkidesafari2018/

Et dommerpanel har valgt vinderne af konkurrencen ud fra mange fine bud på det bedste foto i de to kategorier: ”Mennesker og orkidéer” og ”Orkidéen i centrum”. Flotte præmier er uddelt til vinderne, bl.a.

  •          en sejltur til Møns Klint med kutteren Discovery, sponseret af Naturstyrelsen Storstrøm
  •          et weekendophold på Camping Møns Klint, sponseret af Møns Klint Resort
  •          orkidé-bøger og sæsonkort til GeoCenter Møns Klint, sponseret af GeoCenter Møns Klint

På Møns Klint vokser der 18 forskellige arter af vilde orkidéer, så der har været nok at tage billeder af. Og fotografering af blomsterne er den eneste rigtige måde at tage orkidéerne med hjem på. Så kan vi alle opleve dem igen og igen.

Mange glæder sig allerede til næste års blomstringssæson. Vi ses derude.

1. præmien i kategorien Orkidéen i centrum gik til Svend Klarskov med foto af hvid stor gøgeurt med Høvbleges flotte udsigt over Østersøen.

hvid stor gøgeurt

 

 1. præmien i kategorien Mennesker og orkidéer gik til Susan Gail Burgess for fotoet med titlen: Kvinde på tåget orkidéoverdrev

kvinde på tåget orkideoverdrev