Stien ved Lohals nordstrand er skyllet væk

12-02-2019

Kombinationen af kraftig vind og højvande i begyndelsen af januar har medført at der er sket en del kysterosion ved Vestre Stigtehave nord for Lohals.  På to strækninger er erosionen så kraftig at stien der går fra Nordstrandsvej langs kysten og ind i Vestre Stigtehave skov er skyllet helt væk. Det er således ikke længere muligt at køre eller cykle på denne strækning, det er dog fortsat muligt at gå på stranden frem til det punkt hvor stien fører ind i skoven.

 

Naturstyrelsen Fyn undersøger for tiden, hvilke muligheder der er for at sikre adgangen fra Lohals til Vestre Stigtehaver. Vi håber at have en afklaring på adgangen til Vestre Stigtehave i løbet af foråret.