Opsamling på ture om biodiversitetsskov

To kølige lørdage i februar havde Naturstyrelsen Nordsjælland inviteret på ture i skoven for at fortælle om udlægningen af biodiversitetsskove, og få input fra skovens brugere.

Turene gik til Hellebæk Skov/Teglstrup Hegn, Gribskov, Nejede Vesterskov og Tisvilde Hegn.

På turene blev der blandt andet vist eksempler på områder, hvor andelen af eksotiske træarter skal mindskes, og hvor grøfterne skal stoppes til for at genetablere de naturlige hydrologiske forhold. Der blev også vist eksempler på, hvordan de gamle egetræer sikres bedst muligt for fremtiden.

Mange havde trodset kulden, og  i alt var ca. 230 friske deltagere med på de 4 ture. Diskussions- og spørgelysten var stor, og mange af de samme emner og spørgsmål gik igen på turene.

Når skovene bliver vildere, er der så overhovedet plads til, at skovgæsterne kan komme frem? Ja, skovveje og stier bliver holdt åbne, men nogle veje vil blive nedgraderet til stier. Men mange steder vil der blive vådere og flere væltede træer, så færdslen inde i bevoksningerne vil blive lidt vanskeligere end i dag. Lige for tiden fældes der mange træer i de skove, som skal være urørte. Er der overhovedet nogen store gamle træer tilbage, når skoven bliver urørt? Ja, der vil være mange store og gamle træer til den urørte skov. I overgangsperioden fældes der for, at fremskynde variationen i bevoksninger og træarter.  Der fældes ingen træer, som er ældre end 150 år i de områder der er udpegede til urørt skov, hverken i Gribskov eller de andre urørt - udpegede skove i Nordsjælland. Og der er faste principper for, hvor mange træer, der skal stå tilbage efter fældning.

I fælder rigtigt meget nåletræ. Har granerne slet ingen plads i biodiversitetsskoven? Jo, skovfyr og rødgran er to vigtige, hjemmehørende nåletræarter, som giver rum for mange svampe, insekter, fugle og andet. Mange af de andre nåletræer i skovene bl.a. i Tisvilde Hegn, men også i de andre skove – som eksempelvis sitkagran, nobilis og kæmpegran – er hentet langvejs fra. Disse eksotiske træarter har kun tilknyttet et sparsomt dyre- og svampeliv i Danmark. Arealet med eksotiske træer bliver derfor mindsket til fordel for de hjemmehørende træarter, som har større værdi for biodiversiteten.

Man taler meget om græsning i skovene. Hvad skal det gøre godt for? Dyrenes græsning giver dynamik og er med til at sikre mange forskellige levesteder for planter og dyr. Græsningen gør, at skoven opretholder lysåbne områder. Skovenes hjortevildt gør allerede en indsats sammen med heste og kreaturer i hegninger i mange af skovene. I det omfang det er praktisk og økonomisk muligt tilstræbes det, at der hellere skal være færre større indhegninger end mange små i fremtiden, som det det f.eks. er gjort i Hellebæk. Græsning i skove til biodiversitetsformål vil ikke blive gennemført i alle skove.

Forvaltningsplaner
Spørgsmål og kommentarer fra turene vil indgå i Naturstyrelsen Nordsjællands videre arbejde med forvaltningsplanerne for biodiversitetsskovene. Helt konkret, at vi f.eks. skal være opmærksomme på at bevare særlige stier bl.a. Kirkestien i Nejede Vesterskov. At vi skal passe på grævlingeboet ved den grandisbevoksning, der skal skoves tæt ved boet. At det kan være en fordel, at lukke grøfter på en måde, så vandet stiger gradvist. At vilde heste – især hingste – i indhegninger vil udelukke ryttere. Og dertil kommer forslag om f.eks. indplantning af blomstrende buske i skove, hvor de er meget fåtallige, bevarelse af nogle af de ældste bjergfyrbevoksninger, og mulighed for at fremme spredning af bævreasp og pil.