Baggrund om naturplejen ved Gudenåens kilder

Naturstyrelsens arealer ved Gudenåens kilder har undergået store forandringer de seneste årtier. Få mere baggrund om, hvordan området forvaltes.

Efter at Naturstyrelsens forvaltning af arealer ved Gudenåens kilder har været emne for presseomtale, har Naturstyrelsen samlet de væsentligste informationer og baggrund for, hvordan vi forvalter området. Det gør vi for at skabe et overblik over de forpligtelser, der er knyttet til området i forhold til naturpleje og naturtilstand.

Naturstyrelsen kan oplyse følgende:

• Hvornår skete der en naturgenopretning i området?
• Hvornår og hvorfor blev området fredet?
• Hvad gælder i forhold til områdets udpegning som Natura 2000 område?
• Hvilke planer gælder for området i dag?
• Hvilken konkret pleje udfører Naturstyrelsen?
• Hvilket samarbejde har vi med Vejle og Hedensted Kommuner?

Naturgenopretning

Gudenåen udspringer i Tinnet Krat Engene, men her er den kun er en lille bæk. Området har gennem århundreder været udnyttet til græsning og hø. I 1940'erne blev bækken over en lang strækning kort efter udløbet rettet ud og gravet ca. 1½ meter dyb. Engene omkring vandløbet blev derved så tørre, at der kunne dyrkes andre afgrøder end græs til hø. Det betød at både engen og åens rige dyre- og planteliv skrumpede ind. I 1995 tog Naturstyrelsen fat på at genskabe noget af fordums tiders natur ved Gudenåen. Den lige kanal blev genslynget over en strækning på ca. 3 km. Åen blev længere, fra 2,5 til 3,2 km. Vandløbsbunden blev hævet med en meter, så den kom tættere på engen, og så engene igen kunne blive våde.

Flere år før ådalen blev genoprettet, havde man opgivet at dyrke den, og mange steder var den groet til med pil og elletræer. Dette krat blev ryddet, så engene kunne blive lysåbne.

Gudenå genopretningen var et led i en plan om at skabe et stort sammenhængende naturområde med et stort naturindhold og gode rammer for friluftslivet i arealerne omkring både Skjernåens og Gudenåens kilder. Og fra de høje ådalsskrænter kan man nu se åen slynge sig naturligt i en ådal.

Læs mere om naturgenopretning ved Gudenåens kilder i publikationen: Naturforvaltning gennem ti år – 1989-1998

Fredningen

Arealerne omkring Gudenåen  er omfattet af 2 fredninger ; Fredning af landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk Sø af 1996 samt fredning af Gudenåens kilder af 1980. Det konkrete område, hvor der har været udført naturpleje på, er omfattet af fredning af Gudenåens kilder.  Fredningen har til formål at bevare landskabet i dets nuværende tilstand.

Kommunerne er plejemyndighed på private arealer og kan efter aftale med lodsejerne udføre naturpleje på private arealer. Naturstyrelsen plejer de statsejede arealer indenfor fredningen og har en plejeret i overensstemmelse med bestemmelserne.

Arealernes drift og pleje er beskrevet i § 3, hvor der bl.a. står at plejemyndigheden har ret til - efter  naturfredningsrådets eventuelle anvisninger at lade fjerne træer og buske på de udyrkede 'arealer og vedvarende græsningsarealer, som er vist med særlig signatur på kendelseskortet , samt at udøve landskabspleje iøvrigt ved at fjerne udgåede træer og lign., når fjernelsen sker uden udgift for ejerne.

Læs mere om fredningen her

Natura 2000

Arealet er omfattet af Natura 2000 planen 'Store Vandskel, Rørbæk Sø,Tinnet Krat og Holtum Ådal, øvre del', nr. 76. Dette Natura 2000 område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af  naturtyperne rigkær, kildevæld, tør hede og  surt overdrev, samt levested for arterne blank seglmos og odder. Naturstyrelsen forvalter 454 ha af Natura 2000 området svarende til 19 %. Heraf er 204,5 ha lysåbne naturtyper: 16,0 ha rigkær, 2,5 ha kildevæld, 11,4 ha tidvis våd eng, 0,9 ha hængesæk, 63,7 tør hede og 109,9 ha surt overdrev. Der har i plejeplanen være et stort fokus på afvikling af arealer tilplantet med rødgran, med det formål, at der kunne udvikle sig overdrev.  I forbindelse med udarbejdelsen af plejeplanen for arealerne blev det vurderet, at følgende udpegningsarter var inden for eller potentielt kunne forekomme inden for Naturstyrelsens område: damflagermus, stor vandsalamander, odder og bæklampret.

I Natura 2000 planen står: Af modsatrettede interesser i området kan nævnes problematikken med afvejning af, om man ønsker tilvoksningsmoser med pil, der senere vil kunne udvikle sig til habitatnaturtypen elle- og askesump, eller om man vil bevare de driftsafhængige lysåbne eng- og rigkærsarealer. Pilekrat er ikke beskrevet i habitatdirektivet, og derfor prioriteres områder, som er eller har været græsset, til fortsat at være lysåbne. Gamle pilekrat med lang kontinuitet bør, selv om de ikke er beskrevet i habitatdirektivet, bevares som pilekrat med mulighed for udvikling til elle- og askesump.

Læs Natura 2000 planen her

Lysåbent rigkær og græsset surt overdrev i dalbunden, tæt på Gudenåens kilder. Fortsat sammenhængende, ekstensiv drift er en forudsætning for opretholdelse og forbedring af naturtilstanden. Foto: Marian Würtz Jensen (Kilde: Natura 2000 planen 2016-2021)

Læs Natura 2000-plejeplanen her

I plejeplanen for 2016-2021 for Natura 2000 område nr. 76 står der af generelle bemærkninger til status og erfaringer fra 1. planperiode (2010-2015), at størstedelen af naturplejen i området bliver foretaget ved afgræsning, suppleret med afslåning og rydning af opvækst. Erfaringerne er, at græsning alene ikke kan holde uønsket opvækst af vedplanter nede. Derfor må opvækst anses for at være et tilbagevendende problem som kræver rydning med jævne mellemrum. Tilgroning af de fugtigste dele er ligeledes et problem vil kræve en forsat indsats.

Af konkrete plejetiltag for naturtyperne er bl.a. nævnt følgende i plejeplanen: Kildevæld: Rydning af opvækst på 1 ha, græsning på 1,7 ha. Rigkær: Rydning af opvækst på  9,3 ha, græsning på 10,6 ha. Tidvis våd eng: græsning på 11,4 ha.

Naturstyrelsens har i plejeplanen ikke planlagt yderligere indsatser for arterne damflagermus, stor vandsalamander, odder og bæklampret eller øvrige udpegningsarter end de plejetiltag, der er oplyst under plejeplanerne for de lysåbne naturtyper.

Naturstyrelsens pleje af arealerne

Naturstyrelsen bortforpagter arealerne til græsning i sommerperioden med det formål at holde arealerne lysåbne. Der, hvor græsningen ikke har fjernet opvækst af pil, er der siden 2006 med jævne mellemrum foretaget en slåning med specialbygget maskine – en ombygget rørhøster – som har monteret ballondæk og derfor har meget lavt dæktryk. Slåningen er foregået indenfor et område på ca. 10 ha og blevet udført om efteråret efter 15. sept. Maskinføreren har forud for slåningen fået en mundtlig instruktion i, hvor slåning i indeværende år skulle foregå. Alle arealer er altså ikke slået hvert år, men plejen er sket med varierende intensitet afhængig af tilgroningsgraden.

Samarbejde med kommunerne

Arealerne ligger både i Hedensted og Vejle Kommuner. Kommunerne har som myndighed for naturbeskyttelsesloven et stort kendskab til området. Kommunernes vurdering har været, at Naturstyrelsens arealer fremstod i god naturtilstand. De kendte ikke til den supplerende rydningsindsats for pil og havde ikke før observeret kørespor.

Kommunerne og Naturstyrelsen er enige om, at de lysåbne terrestriske naturtyper skal forvaltes målrettet med det formål at sikre naturtypernes gode og høje bevaringsstatus, herunder også arternes levesteder. I den forbindelse vil det i samarbejde med kommunerne blive vurderet, om græsningsdriften kan blive bedre og om den anvendte plejemetode har været tilstrækkelig nænsom i forhold til bevarelse af