Kanal gøres klar til kano og kajak

21-01-2019

Haderslev Kommune og Naturstyrelsen Sønderjylland går i gang med at rense op i en kanal ved Hindemade, så der igen kan sejles på den. Sti lukkes, mens arbejdet står på.

Luftfoto af Hindemade

Fra onsdag morgen vil en strækning af stien langs Hindemade være lukket for færdsel. Det er strækningen langs kanalen på den nordlige side af Hindemade.

Haderslev Kommune vil sammen med Naturstyrelsen Sønderjylland rense op i kanalen, så det igen bliver muligt at sejle på kanalen med kano og kajak. Gennem årene er kanalen gradvist vokset til, men det bliver der rettet op på nu.

Mens arbejdet står på vil der være en del trafik med maskiner, og af sikkerhedsmæssige årsager bliver stien derfor afspærret. Heldigvis er der mange andre muligheder for gode ture og naturoplevelser i området omkring Hindemade og Pamhule Skov.

Arbejdet forventes at tage et par uger. Herefter vil det igen være muligt at tage den flotte tur fra Haderslev Dam op gennem kanalen.

Hindemade: arbejdsområde og spærret sti.

Link til folderen ”Pamhule og Hindemade”:

Læs mere om sejlads på Haderslev Dam og åerne i Sønderjylland her:

Kontaktperson:
Vandløbsmedarbejder
Kim Hansen
Haderslev Kommune
Telefon 74 34 21 47