Månedens naturoplevelse: Fortidsmindeskoven på Als

Midt på Als ligger den kun 30 hektar store Rumohrsgaard Dyrehave, der er overraskende spændende og anderledes, fyldt, som den er, med flotte fortidsminder.
Naturstyrelsen, der administrerer skoven, anbefaler en tur, hvis man ikke kender skoven i forvejen. Der er ikke blot fortidsminder i skoven men også den smukkeste snoede bæk, hvor havørrederne gyder om efteråret.

Skoven er let at finde. Man kører til landsbyen Hundslev og drejer fra ad Skovvej. For enden af vejen ligger en parkeringsplads i skovkanten.

Navnet på skoven er måske lidt misvisende, da det er længe siden, den var indhegnet som dyrehave med dådyr. Men efter dådyrene har bredt sig på Als, er de kommet tilbage til skoven. Hvis man bevæger sig stille rundt, kan der være mulighed for at få øje på de smukke dyr.

Men tilbage til skovens seværdigheder; de 12 fortidsminder. Hvis man følger Kantvejen fra parkeringspladsen, kommer man snart efter til en flere meter høj runddysse med et stengærde over. Læg mærke til hvordan der i gærdet på toppen ligger nogle særlig store sten. Det er naturligvis stenene fra dyssekammeret i højen, som var lige ved hånden, da man byggede gærdet for et par hundrede år siden. Dengang var rund- og langdysser ikke fredede, derfor blev i tusindvis af dysser skadet over hele landet, så man kunne få store sten til blandt andet fundamenter og broer.

En dag omkring 1863 havde Hellemann, der ejede skoven og herregården Rumohrsgaard, sendt en mand ud i dyrehaven for at finde sten til en bygning på gården. Stenhuggeren arbejdede på den vestlige langdysse. Han vendte en sten om og så et tydeligt indhugget kors på stenen. Han blev nervøs for, om arbejdet kunne få konsekvenser og hentede derfor Hellemann, som ikke var meget for at stoppe stenhugningen. Hellemann endte dog med at lade de resterende sten ligge med ordene ”For korsets skyld”. Hvis man nu til dags finder vej op ad langdyssen gennem en masse bregner til det østlige stensatte gravkammer, så kan man endnu se korset fra oldtiden, der reddede de sidste sten fra at blive hugget op.

Ud over lang- og runddysserne rummer skoven også et større hydrologisk anlæg fra fortiden. Fra middelalderen og frem var det populært på mange herregårde at opdrætte karper i karpedamme og voldgrave til spisebrug. I Gråstenskovene opdrættes der f.eks. stadig karper i skovens damme. Karpeopdræt ville man sikkert gerne have på Rumohrsgaard og hvad var mere naturligt end at lave opdrættet i skoven, hvor der var mulighed for at bygge dæmninger på tværs af bækken og stemme vandet op. Der blev derfor på et tidspunkt anlagt 4 jorddæmninger. Desuden gravede man nogle omløbskanaler, så vandet kunne tømmes af dammene, når fiskene var store nok til at blive samlet ind til spisebrug. Dæmninger og kanaler findes endnu, men vandet er ikke længere stemmet op og åen snor sig livligt gennem de tidligere damme. Om det rent faktisk var karpedamme er ikke helt sikkert, men det tyder meget på.

Sidst men ikke mindst rummer skoven endnu en stor seværdighed fra fortiden, nemlig en runddysse med en såkaldt skålsten fyldt med hele 165 skåltegn. Det er en af de ca. 1.000 skålsten, der findes i Danmark, som har flest skåltegn. De runde små skålgruber i stenen kan være svære at se i halvmørket under træerne, men prøv at føle efter med fingrene, så dukker der flere op. Hvad skåltegnene har været brugt til, er der usikkerhed om. Måske har de haft en religiøs betydning eller de har været brugt i frugtbarhedsritualer. Det er svært at sige, da de fleste skåltegn blev lavet i bronzealderen for flere tusinde år siden.

På en tur i Rumohrsgaard Dyrehave kan det derfor være rigtig spændende at finde frem til de velbevarede fortidsminder, der fortæller om det, som var en gang. Men vær forberedt på, at de største oplevelser gemmer sig for enden af de mindste stier og at en række af seværdighederne ligger godt gemt, slutter skovfoged Martin Reimers.

Naturstyrelsen Sønderjylland ønsker alle en god og oplevelsesrig tur i skoven.