Hundeskoven i Klosterheden-Vest klar til brug

16-05-2019

Skovningsarbejdet er afsluttet - og indhegningen er lukket igen.

Hundeskoven, der ligger umiddelbart vest for skovridergården/enhedskontoret Sønderby - og Møllesøen, er atter klar til at få besøg af hunde og deres ejere.

Skovningsarbejdet er gået godt, og blev afsluttet lidt før planen - så fra Store Bededag er hundeskoven åben.

Man kan nu glæde sig over en lysere skov, hvor de mindre træer får gavn af mere lys - og der er skovet en masse godt gavntræ. Det bedste ender på savværker og topender hugges til flis, som afsættes til lokale varmeværker m.v..