Gå med - i de nye statsskove
06-09-2019I ugen op til indsamlingsshowet ”Danmark planter træer” kan man i hele landet komme på guidede ture og høre mere om Danmarks nye statslige skove.
I de seneste knap 30 år er der i gennemsnit plantet mere end 600.000 træer årligt i statens nye skove, og der kommer hele tiden ny skov til.
Skovene beskytter grundvandet og giver samtidig nye frilufts- og naturoplevelser. Miljøminister Lea Wermelin inviterer nu alle danskere med på guidede fyraftensvandringer i statens nye bynære skove over hele landet.
Anledningen er TV2 og Danmarks Naturfredningsforenings indsamlingsshow ”Danmark planter træer”, der løber over skærmen den 14. september. Her er målet at plante mere end 1 million træer til gavn for klimaet.
Du kan deltage i en aftenvandring ved Himmerigskov ved Hinnerup onsdag d. 11. september kl. 19.00-20.30

Arkivfoto. Børn hjælper til med at plante ny skov ved et skovrejsningsarrangement ved Hinnerup tidligere i år.
Mødested: P-pladsen ved den nytilpantede skov på Herredsvej mellem nr. 8 og 10, 8382 Hinnerup
Læs mere om området Himmerigsskov