Naturstyrelsen pløjer overdrev i Mols Bjerge!

Siden 2007 har Naturstyrelsen i samarbejde med først Naturhistorisk Museum og siden Nationalpark Mols Bjerge pløjet en række mindre områder i Mols Bjerge.

I sidste uge pløjede Naturstyrelsen Kronjylland sammen med Nationalpark Mols Bjerge 1,5 hektar af bakkerne inde i naturområdet Mols Bjerge.

Det er naturligvis ikke værdifulde naturarealer der bliver pløjet. Det var seks knapt så artsrige naturarealer, der under afgræsning er på vej tilbage til typerne af natur; overdrev og hede. Det er et forsøg på at pleje naturen, som vi følger nøje med registrering af planterne i mindst syv-otte år frem.

Sandmarker er områder på størrelse med en håndboldbane.

Sandmarker – en speciel form for overdrev
De tørre og sandede jorder i Mols Bjerge har aldrig været et godt sted at dyrke korn. Ikke desto mindre har tidligere bønder forsøgt, at få et udbytte på de magre jorder. Markerne blev efter bare et par år udpint, så bonden var nødt til, at opdyrke et nyt markstykke hvert år, og lade resten ligge brak med græsning af husdyrene. Når et markstykke havde ligget brak i en årrække, og fået tilført nye næringsstoffer med husdyrene, blev det atter opdyrket. Denne form for ’vandrende agerbrug’, hvor markstykkerne skiftevis blev pløjet, opdyrket, braklagt og græsset, skabte et specielt plante- og dyreliv.

Sandmarker kan blive særdeles blomsterrige – og med blomsterne kommer insekter og andre dyr, der favoriseres af varme og tørre sandede jorde.

Nu er opdyrkningen for længst ophørt, men for at bevare og genskabe sandmarkernes plante- og dyreliv, vil Naturstyrelsen på flere områder behandle jorden, som det blev gjort på sine tiders sandmarker.

Hestene er meget nysgerrige og de ser ud til at elske at rulle sig i den nypløjede jord.

Plantelivet på sandmarkerne
I en tæt og etableret græs- og urtevegetation kan det være svært for nye planter, at vinde tilstrækkelig med plads til blade og rødder, og dermed til lys, vand og næringsstoffer. En del planter får derfor kun nye frøafkom når jorden bliver blotlagt. Det kan ske ved alt lige fra muldvarpeskud til jordskred, tramp efter kreaturer, overgræsning eller pløjning.

Så blottet mineraljord, især sand, kan altså være en sjælden gave til vores lysåbne naturområder. Og det er det, vi forsøger at tilvejebringe i ”sandmarks-projektet” i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. Her pløjer vi i alt ni hektar, fordelt på 31 småmarker. Ikke på én gang, men i femårig rotation, så vi hvert år pløjer seks-syv småmarker.

Håbet er, at vi her aktiverer en sovende biodiversitet, nemlig fra jordens frøpulje, sammen med tabte frø fra de mange græssende dyr, heste, køer og får. Sjældne Mols Bjerge-arter som opret kobjælde og djævelsbid synes normalt at spire dårligt, men en hård kratrydning og blotlægning af jorden har for nylig givet en kæmpe frøformering af djævelsbid.

 En lærke trykker sig i vegetationen og håber på at camuflagen er god nok.

Dyrelivet på sandmarkerne
Alle vores sandmarker ligger soleksponeret, ofte på solvendte skråninger – varme og knastørre. Her er det blottede pløjesand også et sjældent, men værdifuldt levested for varmekrævende og sjældne insekter og krybdyr, for eksempel markfirben og hugorm, sandspringere, vortebider og lynggræshoppe, forskellige tæger og småcikader og ikke mindst jordboende bier, gravehvepse og edderkopper. Floraen på sandmarkerne kan også rumme vigtige nektar- og værtsplanter for Mols Bjerges rige sommerfuglefauna.

Stemningsbillede fra Mols Bjerge på en regnfuld dag.

Læs mere om Mols Bjerge

Læs mere om Life-overdrev i Mols Bjerge