Vilde vidunderlige skove

16-04-2020

Skovene rummer mange af vore helt store naturoplevelser, her er plads til både udfoldelse, fordybelse og forundring.

DR’s store satsning med Vilde vidunderlige natur lagde ud med, at besøge Danmarks skove. Sjældne kig i en verden, som kun de færreste oplever. Du har også mulighed for, at få nogle enestående oplevelser i Naturstyrelsens skove.

Lige nu er der masser af gang i skovbunden og i trætoppene. Sidder man helt stille blot et par minutter, så er det ikke svært at få øje på et par mus, der vimser rundt mellem træstubbe, rødder og væltede stammer.

Skovmus søger efter føde i skovbunden.

Det samme gælder for nogle af de mindre fuglearter, så som gærdesmutte og spætmejse, begge arter har travlt med søge efter føde og opretholde revirer.

Spætmejse i ivrig søgen efter føde på stammen af stort træ.

Gærdesmutte markerer sit revir med en overraskende kraftig stemme for så lille en fugl.

Bogfinke synger utrætteligt "Det her ka jeg sig lisså tit det skal vær".

Vil du forsøge at opleve nogle af de mere sky arter, så som grævling, mår og ræv, ja så kræver det både held og tålmodighed. Bedste tidspunkter for at se disse dyr er i aftenskumringen eller tidligt om morgen inden lyset bryder frem. Disse arter er nemlig hovedsageligt nataktive dyr. Det er tilladt at færdes i Naturstyrelsens skove døgnet rundt, så der er gode muligheder for at opleve selv disse sky natdyr.

Den elegante skovmår med den lange slanke krop.

Den mere robuste Grævling i luntetrav i skovbunden.

Ved Naturstyrelsen Kronjylland kan vi anbefale besøg ved;

Alheden Skov, der ligger mellem Kjellerup og Karup.

Viborg Plantage syd for Viborg.

Hjermind Skov ved Bjerringbro.

Fussingø vest for Randers.

Kalø skovene ved Rønde.

Du kan finde alle vore skove på Ud i Naturen. Dk

 

Fotos er venligst stillet til rådighed af Peter Staunsbjerg og Peter Brostrøm.