En rigere og vildere natur syd for Klitmøller

Et nyt stort græsningsprojekt ved Klitmøller skal give flere levesteder for klitnaturens særlige plante- og dyreliv. Markfirben, skotsk lostilk, argusblåfugl og klitperlemorssommerfugl er nogle af de arter, som vil få gavn af, at dyr hele året rundt skal græsse i et område kaldet Trøjborg syd for Klitmøller. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og udføres i samarbejde med Nationalpark Thy og Thisted Kommune.

I Trøjborg er det statsejede areal i alt på 220 ha. Her skal dyr græsse ude hele året rundt, hvor parabelklitten Tingbakken vil indgå sammen med små klitsøer med bl.a. den sjældne vandplante Strandbo, samt skovpartier med bjergfyr og klitfyr, hvor dyrene kan søge ly i.

Tanken bag et nyt forsøg med helårsgræsning er at give naturen en hjælpende hånd og samtidig få mere viden om effekterne af denne form for græsning. De dyr, der kommer til at gå derude, vil lave en masse sandhuller og optråd og skabe en naturlig dynamik, der giver nye levesteder for en række arter. Vi ved, at mange insekter og en art som markfirben, har brug for bare sandflader til fødesøgning, solbadning, æglægning m.m. Vi har dog brug for mere viden omkring, hvordan naturen præcist responderer på helårsgræsning i den nærringsfattige klitnatur og derfor spørger vi nu en række forskere til råds

udtaler biolog Cornelia Maj Christensen.

 

Figur 2.klitperlemorsommerfugl

I forbindelse med et stort EU LIFE projekt er dette område i de sidste par år blevet behandlet med en metode, der fjerner den invasive plante rynket rose, også kendt som hybenrose. Der vil de næste par dage forsat blive fjernet roser, inden hegnet kan blive sat op. Tidligere opmålinger viser, at rynket rose vokser med 80 – 100 cm om året. Det er derfor vigtigt at holde den tilbage, så den ikke overskygger andre sjældne planter som f.eks. skotsk lostilk og strandsnerle, der vokser i den yderste klit og som ellers vil forsvinde.

Håbet med dette forsøg er yderligere at holde de nye friske skud af rynket rose nede ved helårsgræsning og på den måde undgår vi forhåbentligt at skulle ud med de store gravemaskiner igen

fortæller Cornelia.

Figur 3. markfirben

Der bliver forsat plads til både mennesker og dyr i dette smukke rekreative område. Projektet udformes så der tages størst muligt hensyn til områdets mange brugere, og derfor vil Naturstyrelsen Thy invitere til dialog og samarbejde omkring projektet med de lokale brugere. Ligesom Brugerrådet også vil blive orienteret og inddraget i projektet, alle er velkomne til at tage kontakt til os for at høre mere, eller komme med ud til et offentligt møde, når det igen bliver muligt at mødes i større forsamlinger.

Det her projekt er et forsøg, som vi glæder os til at involvere de lokale brugergrupper i. Vi har allerede holdt et offentligt arrangement, hvor vi oplevede en positiv opbakning – det skal gerne blive et projekt der kan styrke områdets natur og øge oplevelsesværdien til glæde for de lokale fastboende, turister og andre naturinteresserede

udtaler skovrider Claus Rasmussen.

Der nedsættes en ekspertfølgegruppe, der skal rådgive Naturstyrelsen. Græsningsprojektets effekt på klitnaturen vil blive undersøgt, men også græsningens påvirkning på den rekreative brug vil blive undersøgt. Hermed opnår vi værdifuld viden til gavn for fremtidige større græsningsprojekter i Danmark.

 Figur 4. Parabelklitten Tingbakken der ligger inden for det kommende hegn