Flagermusenes livsvilkår i Thy studeres nu helt tæt på

02-07-2020

15. juni Fonden støtter et lokalt samarbejdsprojekt med 323.350 kroner

Foto: Jens Kristian Kjærgaard

De seneste seks-syv år er der registreret fem nye arter af flagermus i Thy, og i alt er der fundet 12 forskellige arter af flagermus i området. Nu vil man gerne vide mere om, hvilke levesteder de foretrækker - og hvorfor.

Thisted Kommune, Naturstyrelsen Thy, Nationalpark Thy og Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) er gået sammen om et projekt, der vil strække sig over de næste to år. Målet er at blive klogere på, hvorfor flagermusene lever bestemte steder. Er det løvskov, gamle skove eller lysninger? Er de påvirket af dyrkningsmetoder?

En pilotundersøgelse – gennemført i et samarbejde mellem BFN, Naturstyrelsen Thy og Nationalpark Thy i 2019 - har allerede vist, at flagermus findes vidt udbredt i Nationalpark Thy – især ved en række søer og ældre skovtyper. Nu ønskes det kortlagt, om alle søer og skovtyper har forekomst af flagermus - og hvilken artssammensætning, der tegner sig på de enkelte lokationer. Formålet er at nå frem til en forståelse af, hvilken naturtype flagermusen foretrækker – og sammenligne med de forvaltningstiltag, der allerede er lavet for at forbedre livsvilkårene for flagermusen – eksempelvis etablering af flere vådområder.

Projektet skal tilvejebringe en viden, der forhåbentlig kan bruges til at give nogle naturforvaltningsanbefalinger, der kan bruges på landsplan

siger Jan Durinck, der er faglig leder af projektet og tilføjer:

og i mere end ti år har analyseret højfrekvenslyde fra flagermus.

I Danmark findes 17 arter af flagermus, hvoraf én – damflagermusen – er en ansvarsart i Thy og sjælden på europæisk plan.

Tilstedeværelsen af flagermus er et vidne om naturværdien og økosystemet i et område,

lyder det fra Jan Durinck. Registreringsarbejdet går i gang allerede her i juli. Som led i projektet vil den nyeste viden om flagermusene i Thy blive formidlet til alle interesserede.

FAKTA

  • Projektet har fået 323.350 kroner i støtte fra 15. juni Fonden.
  • Projektet gennemføres i et samarbejde mellem BFN, Thisted Kommune, Naturstyrelsen Thy og Nationalpark Thy. BFN bidrager med udstyr og frivillige. De tre øvrige projektpartnere deltager hver især med økonomisk støtte og/eller frivillige.
  • En specialestuderende fra Københavns Universitet deltager også i arbejdet.

Kontakt

Cornelia Maj Christensen

Naturmedarbejder