Sommer i Vores Natur blandt skovens træer
15-07-2020I den fjerde uge i juli har Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Naturstyrelsen Nordsjælland fokus på skoven og dens træer.
Et af Gribskovs urørte partier.
De tykke og tynde, de høje og lave og dem der har mange eller få andre arter knyttet til sig. Vi har lavet en side, hvor du kan hente inspiration til selv at tage på tur og opleve skoven og den træer. Print en blad-bingoplade og drag på opdagelse i skoven. På siden kan du finde forslag til steder, der er gode at besøge. Ønsker du lidt mere hjælp, kan du dukke op tirsdag og torsdag, hvor vi stiller op med folk, der ved noget om træer og deres betydning for skovens mangfoldighed. Der er en tur for børn og en for voksne. Kom glad. Find det hele på: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/nordsjaelland/sommer-i-vores-natur/
Velkommen til Sommer i Vores Natur – Nordsjælland.
Skovens træer – Eghjorten d. 21. juli mellem kl. 10 og 13
Træerne har stor betydning for det liv, der udspiller sig i skoven og på Eghjorten er der mange forskellige træer, fordi der en gang har været en forsknings planteskole på stedet. I dag vil to naturvejledere fra Naturstyrelsen sætte gang i forskellige aktiviteter, spil og lege, som handler om skovens træer. Lyder det kedeligt? Det er det bestemt ikke. Prøv at komme mellem kl. 10 og 13.
Mødested: Jespervej 309, 3480 Fredensborg
Skovens træer – mere vild skov d. 23. juli kl. 10
I fremtiden får vi mere vild natur i skoven og fremtiden er ikke langt væk. I Gribskov er der udpeget store områder af urørt skov og lige før sommerferien blev det besluttet at lægge en Natur nationalpark i midten af skoven. Skovens træer har stor betydning for biodiversiteten. Jo flere arter jo mere variation og jo længere de lever og har levet i Danmark jo flere arter er der tilknyttet til træerne. Kom med ud på en tur der viser hvor store forandringer der allerede er sket i Gribskov mod en biodivers skov.
Mødested: P-plads ved tæt på Duemose trinbræt. Ny Mårumvej ved nr. 277.
