I juni måned strømmer bløde toner op fra vandhullerne på lune, stille dage. Toner, der også kan minde om Gøgens kukken. Det er han-Klokkefrøen der kvækker til hun-Klokkefrøerne i håbet om, at en af dem vil være hans mage. De mindste han-Klokkefrøer kvækker med de højeste toner og de største han-Klokkefrøer med de dybeste toner.
Der skal varme til
Det er temperaturen, der bestemmer Klokkefrøens aktivitetsniveau. Derfor søger den lavtvandede vandhuller, der er fuldt solbeskinnede, for her opvarmes vandet hurtigst. Vandet skal være 15 grader før hannerne starter deres kvækken og derfor vil lune eftermiddage først på sæsonen være oplagt, hvis Du vil opleve det mest varierede lydbillede. Lidt senere på sæsonen, på særligt varme dage, er det til gengæld bedst at komme ud og høre Klokkefrøen i de tidlige formiddagstimer eller om aftenen, da vandet er for varmt midt på dagen.
Lille og giftig
Når Klokkefrøen ligger i vandet kan den til forveksling ligne en almindelig skrubtudse, men på bugen er den farverig. Her er den sort eller sortblå og har tydelige rødlige, orange eller gule pletter. De kan sammenlignes med hvepsens gul-sorte farver, der skal signalere advarsel og Klokkefrøen bruger netop farverne som advarsel mod fjender. Igennem sin hud kan den også udskille giftig slim, der hos mennesker kan forårsage svie. Den giftige slim giver Klokkefrøen mulighed for at leve blandt grønne frøer, der ellers ville æde den. Så selvom Klokkefrøen er lille, den bliver ikke større end ca. 5,5 cm som voksen, kan den godt forsvare sig.