Vilde vidunderlige ferske vande

06-05-2020

Vand er grundlaget for alt liv, og er derfor en af de vigtigste naturtyper.
Vand som levested rummer ikke blot en utrolig masse arter, det tiltrækker mindst lige så mange landlevende arter.

DR’s fjerde udsendelse om vore Vilde Vidunderlige natur har fokus på de ferske vande. Naturtyperne, der er karakteriseret ved tilstedeværelsen af vand, omfatter moser, åer og søer.

Morgenstemning ved en af vore mange søer.

Det er ikke bare fisk og frøer, der holder af vandet, det gør mange insekter og fugle i høj grad også. En stor del af deres liv foregår enten i eller ved vandet.

 

Grønbroget tudse efter endt parring - bemærk ægsnorene.

Der kan være mange gode grunde til at søge mod vandet. Udover at alle dyr drikker vand så er der også mange arter, som finder deres føde ved vandet. Æglægning i vandet er især vigtig for mange padder og insekter. En del fugle søger beskyttelse mod rovdyr på vandet eller i rørskovene omkring søer. Der er sikkert mange flere gode grunde til at søge mod vand end de ovennævnte. Tag selv ud og oplev de ferske vande på første parket.

Ved Naturstyrelsen Kronjylland kan vi anbefale dig besøg ved;

Hald Sø sydvest for Viborg.

Gudenåen mellem Bjerringbro og Ulstrup.

Gudenåen mellem Langå og Randers.

Fussing Sø og Skalsåen vest for Randers.

Ørnbjerge Mølle med Ulstrup Å nord for Ebeltoft.

Stubbe Sø ligeledes nord for Ebeltoft.

Vænge Sø på Helgenæs.

Du kan finde alle Naturstyrelsens arealer på Ud i naturen.dk

 

Fotos er venligst udlånt af Peter Staunsbjerg og Peter Brostrøm.