Vilde vidunderlige natur - bag om...

20-05-2020

Kender du det? Du har lige stillet skarpt med dit kamera og så sker der noget, som forstyrrer billedet – eller noget uventet, som ændrer udtrykket totalt. Optagelser af dyr er ikke meget anderledes end af os mennesker.

Dyr opfører sig også nogen gange fjollet – nysgerrigt eller blot naturligt. I serien vilde vidunderlige natur, har mine kolleger søgt efter egnede fotos. I forbindelse med søgningen er disse skønne fotos kommet frem – fotos der er for gode til at blive gemt i skuffen.

Den første lille serie er dyreunger, der ikke selv ved hvor nuttede de ser ud.

 

 Natugleunger ser betuttet på fotografen.

 Sælunge på stranden.

Ræveunger midt i leg.

Så er der situationer hvor der er flere dyr på billederne. Både når det er to forskellige arter og dyr af samme art, kan det blive til nogle helt fantastiske billeder.

Musvåge med fangst, formentlig en rødmus.

Storken er her ved at sluge - måske en rotte?

Skønhed afhænger af øjnene der ser. Skrubtudserne her er enige om at det skal være dem.

En serie af fotos hvor det virker, som om dyrene lige frem er bevidste om at de bliver optaget.

 

Godt forsøgt - genert rådyr vil ikke fotograferes.

 

Grævlingen her skal lige gøres sig i stand, inden der tages billeder!

Klassefotos er ikke nemme, der er altid nogen som skal stå mærkeligt. 

Endelig en serie hvor nysgerrigheden sejrer over det ukendte. Vi benytter ofte vildtkamera ved forskellige opgaver. Det kan være i forbindelse med overvågning af mårhunde eller på en af de øde øer, hvor kolonirugende fugle overvåges.

 

Det der store øje ser lidt mærkeligt ud! Kameraet kan godt virke dragende på dyrene.

Her er en blåmejse, der undersøger "hullet" i kameraet.

 Måger er ganske fotogene i den rigtige vinkel.

Naturen er fuld af overraskende oplevelser – du kan selv opsøge dem på Naturstyrelsens arealer. Se alle naturstyrelsen arealer på Ud i naturen.dk

 

Fotos til denne serie er venligst udlånt af Sandor Hestbæk Markus, Ivar Høst, Peter Staunsbjerg og Peter Brostrøm.