Inspiration til tur i skovene

20-03-2020

Mangler du inspiration til en tur i naturen? Så se her......

Der er mange der lige nu går hjemme, både børn og voksne, og man kan godt føle sig lidt indespærret i disse virustider. Hvis man ikke er vant til at opsøge lokalområdets natur, kan det være svært at finde ud af hvor man egentlig kan tage hen og er man bekendt med den lokale natur, kan det være man mangler inspiration til at opdage helt nye områder længere væk, som man ikke før har besøgt. Derfor er der her et par nyttige og hjælpende links, hvor man kan finde ideer og info om naturområder man kan besøge. På nogle af net-siderne kan man ud over almen info om områderne, finde kort, så man vil være i stand til at finde vej hvis man begiver sig ud i et nyt naturområde

Du kan finde info her:  Naturstyrelsens digitale naturguides s https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider

Der er fx. guides til områder tæt på byerne f.eks. Sønderskoven i Sønderborg, Dybbøl, Gråstenskovene, Aabenraaskovene og Pamhule ved Haderslev.
Du kan også tage en tur til Nørreskoven på Als eller til Frøslev Plantage

Download en folder her.

Hvis du gerne vil finde et område, hvor der måske ikke kommer så mange mennesker, kan du gå længere ned på Naturstyrelsens hjemmeside under naturguider. Her finder du en lang række beskrivelser af naturområder og mange af dem er små perler. Prøv en tur til Åbjerg skov, Teglholt eller Avnbøl Sned.

Hvis du skal have børn med kan I lave naturbingo, se her hvordan på Naturstyrelsens facebook side.

Husk at de offentlige myndigheders anbefalinger også gælder ude i naturområderne, hvor det opfordres til at vi holder afstand.

God tur i naturen!