Læderskildpadden - En sjælden gæst
06-11-2020Børnehave finder kæmpe læderskildpadde

Tirsdag den 3. november fandt børn fra børnehaven Havbrisen en kæmpe læderskildpadde på stranden ved Ballum. Skildpadden var skyllet i land efter nogle dage, hvor det har blæst fra vest og sydvest.
Læderskildpadden er en sjælden gæst i danske farvande og det er kun sket et par gange tidligere, at arten er strandet i Danmark. Læderskildpadden kan blive meget gammel og veje op mod 900kg, dette eksemplar var noget mindre med en længde på 2m og en vægt omkring 200kg. Arten holder til i de varmere dele af Stillehavet og Atlanterhavet, så man kan roligt sige at skildpadden her var kommet på afveje. Arten lever primært af gopler og kan dykke ned til 1000m.
Naturstyrelsen sørgede for at bjærge læderskildpadden og den er nu kørt til Fiskeri- og Søfartsmusset, som vil dissekere og undersøge dyret nøje, for at bliver klogere på, hvorfor skildpadden endte sine dagen på en strand i Vadehavet.
