01-09-2020

Trænger du til at komme lidt ud? Naturstyrelsen Fyns månedlige skovtursanbefaling guider Dig i oktober ud til at særligt naturfænomen i naturen netop nu.

Billedet viser en skovvej i Ringe Skov. Foto: Tobias Markusen, Miljø- og Fødevareministeriet (c)

Naturens spisekammer bugner stadig i oktober af spændende smage i mange farver. Det er helt gratis at sanke i denne overflod af lækkerier og det forgår ude i den friske efterårsluft. Vores anbefaling er, at Du tjekker vejrudsigten, tager en varm drik med i termokanden og sankekurven under armen. Du vil kunne høste af naturens overflod i et af de mange skovbryn eller skovbunde, men Du kan også opsøge krat og træer på skrænter og klinter ved havet. Og du må sanke til eget forbrug, dvs. svarende til det, der kan være i en pose.

Belønningen fra forårets farveflor

Når vi taler lækkerier i form af bær, så er det værd at mindes forårets smukke farvestrålende blomster, hvor det summede af liv for bare et par måneder siden. Det er alle de blomster Du ser frugterne af nu. I mange skovbryn kan Du plukke de små blommer af kræger og slåen nu. Slåen kan Du eftermodne hjemme i dybfryseren. Hyld er ikke så lyskrævende, så den finder Du mange steder i både skovbryn og selve skoven. På sol vendte skrænter ved havet kan Du finde havtorn, men hav tålmodigheden med dig, for de skøre bær er svære et sanke, men til gengæld hele arbejdet værd.

De usynliges frugter

Knyttet til skovbunden hører utallige farvestrålende svampe, hvor nogle er spiselige og andre uhyggeligt giftige. Selve svampen ses ikke, men paddehattene der popper op i skovbunden nu, er svampenes frugter. I løvskovene kan Du i oktober bl.a. finde spisesvampene Stor blod-Champion, Spiselig Skørhat, Karl Johan og Trompetsvamp. I både løv- og nåleskov kan Du finde Tragt-Kantarel og Kantarel, men især i nåleskov findes også spisesvampene Brungul og Brunstokket Rørhat. Pluk kun svampe, hvis Du selv er helt sikker på hvad de er for nogle eller gør det sammen med en ekspert.

 

Billedet viser havtorn med bær. Foto: Lars Gundersen, Miljø- og Fødevareministeriet (c)

Du er nok ikke den eneste, der er ude for at sanke i naturens overflod af bær og svampe lige nu. Men der er heldigvis mange sankesteder at fordele sig på. Tag fx til Ristinge Klint eller besøg skovene på Langeland. Arealerne på Sydfyn er også et godt bud på gode sankesteder i fx de mindre skove ved Trente Mølle eller i Svanninge Bakker. Bynært er der også muligheder for at finde naturens lækkerier i fx Kirkendrup eller Elmelund Skove. Og alle steder er der mulighed for at tage en velfortjent hvil eller nyde madpakken.

Her er et overblik over Danmarks vandreruter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lær mere om urørt skov og dødt ved i videoen

Du kan læse mere om urørt skov og deres betydning for biodiversiteten

Naturstyrelsens hjemmeside

Karina Bak Olesen

Biologistuderende
Naturstyrelsen, Fyn

Naturstyrelsen, Fyn